Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser
Forfatter: Gabriel Holtsmark
År: 1894
Forlag: Feilberg & Landmark
Sted: Kristiania
Sider: 76
UDK: 621.30.gl
Pris 1 krone.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
75
den elektriske strøm maa opfattes som bevægelse
af det, vi har kaldt elektriske fluider.
33. Torden og lynild er elektriske foreteel-
ser. Det vidste man ikke før i forrige aarhun-
drede, efterat amerikaneren Franklin havde sendt
en drage op mod en tordensky. Ilan merkede
intet, før der kom en regnskur, som gjorde traaden
vaad og dermed ledende. Naar nu han nærmede haan-
den til traaden, sprang en gnist over, og traaden viste
ellers alle tegn paa at være ladet med elektricitet.
Lynet opstaar ved, at der springer en gnist
enten mellem to skyer, som er ladede med modsat
elektricitet, eller mellem en sky og jorden. I sidste
tilfælde siger man, at lynet slaar ned, og dette ned-
slag kan fremkalde frygtelige virkninger: Daarlige
ledere, som træ, splintres, metaller smeltes og for-
damper, sandkorn smelter sammen i klumper, dyr
og mennesker lammes eller dræbes. Tordenen er
<let smeld, som ledsager gnisten, og som giver et
rullende ekko mellem skyerne.
Franklin opfandt lynaflederen, hvorved lyn-
nedslag kan forebygges. Den bestaar af en stang,
som ender i en fin platinaspids og som opsættes
paa taget. Fra stangen gaar metalledninger i for-
greninger henover taget og væggene og forenes i
en ledning, der ender i en kobberplade saa dybt
nede i jorden, at der altid er fugtigt. Kommer
nu en elektrisk sky over huset, trækkes modsat
elektricitet op fra jorden gjennem ledningen og spid-
sen, saa skyens elektricitet langsomt neutraliseres,
uden at der dannes gnist.