Elektriciteten
og dens nyttigste Anvendelser

Forfatter: Gabriel Holtsmark

År: 1894

Forlag: Feilberg & Landmark

Sted: Kristiania

Sider: 76

UDK: 621.30.gl

Pris 1 krone.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 86 Forrige Næste
 75 den elektriske strøm maa opfattes som bevægelse af det, vi har kaldt elektriske fluider. 33. Torden og lynild er elektriske foreteel- ser. Det vidste man ikke før i forrige aarhun- drede, efterat amerikaneren Franklin havde sendt en drage op mod en tordensky. Ilan merkede intet, før der kom en regnskur, som gjorde traaden vaad og dermed ledende. Naar nu han nærmede haan- den til traaden, sprang en gnist over, og traaden viste ellers alle tegn paa at være ladet med elektricitet. Lynet opstaar ved, at der springer en gnist enten mellem to skyer, som er ladede med modsat elektricitet, eller mellem en sky og jorden. I sidste tilfælde siger man, at lynet slaar ned, og dette ned- slag kan fremkalde frygtelige virkninger: Daarlige ledere, som træ, splintres, metaller smeltes og for- damper, sandkorn smelter sammen i klumper, dyr og mennesker lammes eller dræbes. Tordenen er <let smeld, som ledsager gnisten, og som giver et rullende ekko mellem skyerne. Franklin opfandt lynaflederen, hvorved lyn- nedslag kan forebygges. Den bestaar af en stang, som ender i en fin platinaspids og som opsættes paa taget. Fra stangen gaar metalledninger i for- greninger henover taget og væggene og forenes i en ledning, der ender i en kobberplade saa dybt nede i jorden, at der altid er fugtigt. Kommer nu en elektrisk sky over huset, trækkes modsat elektricitet op fra jorden gjennem ledningen og spid- sen, saa skyens elektricitet langsomt neutraliseres, uden at der dannes gnist.