Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.
År: 1910
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Udgave: Andet Oplag
Sider: 136
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
88
Hist oppe paa Jøklernes tilsyneladende uendelige, hvide
Flade glimter den evige Is; men nede foran den af Rif-
ter og Sprækker kløvede Jøkelrand ligger mørke Grus-
dynger og Moræner, mellem hvilke det afsmeltede mælke-
hvide Vand baner sig Vej i utallige bugtende, smaa og
store Løb, frem over den milevide, flade Sande, som
strækker sig frem mod Havet. Stundom skærer en lys,
hvid Stribe sig frem over Sanden. Det er Jøkelelven,
der i voldsom Fart kommer brusende ud af Jøkelran-
den, for at glide fremad mod Havet, medførende Ler
og Kviksand. Paa Sanden antager Smaabakker, store
Rullestene, og hvad der ellers hæver sig lidt over Over-
fladen, forunderlige Former i det flitrende Sollys paa
Grund af Lysbrydningen. Langt borte svømmer de som
Øer og Holme over Horisonten, og til Tider forekom-
mer der prægtige Luftspejlinger af fjærne Terrængen-
stande. Vover en enkelt Gang Mennesker sig frem over
Sanden, naar Jøkelelvene med deres farlige Bund ikke
er alt for slemme, ser man paa lang Afstand deres smaa
Heste tegne sig som mægtige Karavaner i Ørkenen.
Er det stille Vejr, glider der mægtige Søjler af Støv
og Sand langsomt hen over Sanderne, rejst af Hvirvel-
vindene; men blæser det op, staar alt, Himmel og Jord,
i ét, og Sandstormene farver Jøklen mørk og dækker
Isranden. Da er det ikke godt for Mennesker og Dyr
at finde Vej gennem Ørkenen; men aldeles umuligt er
det at færdes derinde, naar > Jøkelløbene« pludselig kom-
mer: Dumpe Drøn, ligesom fjærne Kanonskud forkyn-
der, at Isdækket pludselig er revnet, og snart øjner man
et bølgende Hav, der bruser frem over Sletten; det op-
stemmede Smeltevand har brudt sig Vej gennem Isran-
den og flyder bort. Paa Havbølgernes Overflade synes
man at bemærke utallige Sejlere, der med rivende Fart