Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

109 eller skrælles eller trakteres paa andre Maader, gaar det ud over Ulveføddernes Tal af rundt om krybende In- divider. Selv den jævne Hedeslette er jo ikke fuldkommen plan, men hist og her forekommer Fordybninger, ofte som flade Skaale, hvor Vandet, der løber ned ad de omgi- vende Skraaninger, samler sig, og hvorfra intet Afløb er. Vanskelig synker Vandet ned i Undergrunden, fordi det standses af det Lag Al, der som bekendt i særlig Grad forekommer paa de flade Heder. Nærmest disse Lavninger ændrer Hedens Vegetation sit Præg. Selve Hedelyngen aftager i Mængde, Melbærriset forsvinder. Men til Gengæld vokser her Klokkelyng, Mose-Bølle og Pors. Det er den fugtige Hedes Planter, der ikke ret vil trives paa den tørre Bund. Naar Klokkelyngen ved Mid- sommertid bærer sine rosenrøde Blomster, tegnes Græn- sen mellem den fugtige Hede og den mere vandfattige Hede ofte skarpt og præcist Sammen med Klokkelyn- gen eller nedenfor dens »Bælte« staar Porsen, lav, men ret kraftig og opfyldende Luften med sin krydrede Duft. Ogsaa Mose-Bøllen med dens blaaduggede, i Høsten røde og gule Blade, giver sit Bidrag til den fugtige Hedes ejendommelige Præg, der yderligere udformes af Urter som Benbræk med dens smukke, guldgule Blomster og mærkelige, klingedannede Blade. Nedenfor denne Krans af fugtig Hede, i selve Lavningen, breder Hedekæret sig, sammensat af karakteristiske Græsser og Mosser, men med saa daarlig en Græsvækst, at det sjældent betyder stort for Hedeboernes Økonomi. Nu og da i det gamle Hedeterræn i Vest- og Midt- jylland, maaske snarere paa Bakkeøerne end paa Fla- derne, er der i Tidens Løb opstaaet Landskaber, de saa- kaldte Indsande, som i høj Grad minder om Klitterne ved Havet, men som har en ganske anderledes »mørk,