Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

112 Ogsaa Krat eller Purrer af Bøg findes, navnlig paa de østlige Heder. Ligesom Egene, men i endnu højere Grad, er de paavirkede af de herskende Vinde; særlig i Krattenes Udkanter finder man Buskene hældende fra Vest mod Øst. Tit er Purrerne, mest paa Vindsiden, stærkt overgroede af graa Laver, der giver dem et ejendomme- ligt, fantastisk Ydre. I Krattene træffer man foruden Eg og Bøg en Del an- dre af vore Skovtræer og af Underskovens Buske: Asp, Birk, Lind, Abild, Tjørn, Rønnebærtræ, Hassel, Slaaen, Tørstetræ og Ene, men i Forhold til Egene spiller de sjældnere nogen større Rolle. Det er dem, der især gi- ver Krattene deres Præg, og som fremkalder en ret be- tydelig Ensartethed. Men hvor ensformige de end kan være i deres Sammensætning, saa virker Krattene dog lige smukt, baade under Løvspringet, paa Baggrund af den mørke Hede, og inden Løvets Fald, naar Bladenes Farve veksler i mange Nuancer fra gult til brunt og bronze. Hvor Bakkehederne grænser til Skov, som i Egnen om Silkeborg, har man god Lejlighed til at se, hvorledes Skovtræerne gør Forsøg paa atter at indvinde det tabte Land. Den fortryllende Kontrast, som unge Birke i For- aaret fremkalder paa de mørke Lyngbakker, er af høj æstetisk Værdi (man tænke ogsaa paa Bornholms Slots- lyng eller andre af Øens Heder); Himmelbjærgegnens karakteristiske Skønhed beror netop paa den rige Veksel af Skov eller Krat med Hede. I Fordybninger mellem Hedebakkerne træffes sniaa Moser med Tørvemos, Pors og Lyng og kantede af en lignende Bræmme af den fugtige Hedes Planter, som den, der omgiver Kærene paa den flade Hede. Ved storslaaede Plantnings- og Opdyrkningsforetagen- der i Løbet af forrige Aarhundrede er store Dele af He- den inddragne til Kulturland af overordentlig stor Be-