Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.
År: 1910
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Udgave: Andet Oplag
Sider: 136
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
»Nu maa der gøres noget. Jeg mærker, at Arbejdet
ikke gaar saa let, som det skulde, jeg begynder at blive
gnaven og nervøs. Heldigvis kender jeg Midlet mod disse
Tilfælde, og det er et af de sjældne Lægemidler, der har
tilbagevirkende Kraft. Det hjælper allerede lidt paa Hu-
møret, naar jeg i mine ledige Timer begynder at studere
Rejselisten og Generalstabens Kort og at spørge »Jagt-
tidende« til Raads med Hensyn til Udsigterne. Og naar
først alle Vanskeligheder er overvundne, og jeg er kom-
men af Sted, saa er der ikke mere noget, der hedder
Gnavenhed. Jeg finder mig taalmodig i at tilbringe et
Par Nattetimer paa Banegaarden i Fredericia, selv om
jeg er belemret med to Bøsser, to Hunde, en Plaid, en
Kikkert og en Haandkoffert med en meningsløs Mængde
Patroner. Jeg er velvillig stemt mod mine medrejsende,
drikker Kaffe uden at ærgre mig over Tjenerne og skri-
ver Neu Ruppinere paa Prospektkort«.
»Endelig er Jernbanerejsen forbi, og jeg skal ikke mere
skifte Tog! — At Sporvognsgermanismen »Omstigning«
ikke bruges ved Jernbanerne, er, i Paranthes bemærket,
den eneste Trøst, man har, naar man skal transportere
lo Bøsser, to Hunde o. s. v. fra det ene Tog til det an-
det. — Nu begynder Rejsens sidste Afsnit, en Køretur i
Kromandens Vogn. Kusken indrømmer, at den sidste
Mil rimeligvis tilbagelægges paa den daarligste Kørevej i
Kongeriget Danmark. Men Vejen har jo ogsaa nylig faaet
sin aarlige Grundforbedring, som bestaar i, at der først
lægges et tykt Lag Lyng over Sandet og derefter kastes
Græstørv paa Lyngen. Hestene er saa hensynsfulde at træk-
ke os hen over dette Vejmateriale med en meget moderat
Hastighed. Men naar de en Gang imellem sætter Tempoet
op, er Resultatet i høj Grad oplivende. Kofferterne hvirvler
rundt i en lystig Dans, og Passageren mærker saa usvigelig
sikkert, at han ikke kører med Gummihjul paa Asfalten«.