Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

År: 1910

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Udgave: Andet Oplag

Sider: 136

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
13 hedenske Tempel er blevet brugt til den første Tids kristne Gudsdyrkelse. Lad os spørge: Hvorledes kristnes den Dag i Dag Folkestammer af lav Kultur og uberørte af Civilisationen? Meddeleren af disse Linier har rejst en Del imellem Indianerstammer af ubetinget Oprindelighed og har boet under deres Tag; — den Erfaring, som opnaaes her- ved, forbunden med Kendskab til Missionsvirksomheden iblandt dem, gør det let forstaaeligt, at en uberørt Stamme kun kristnes, naar Stammens ældste og ypperste bøjer sig for den kristne Tro; men saa sker det ogsaa, at selve disse bliver Kristendommens Udbredere og Beskyttere i Distriktet. Det ligger nær at sammenligne disse Forhold med hine hos Oldtidens Nordboere, og man vil da uden Vanskelighed finde baade en stedlig og en organisk For- bindelse imellem de hedenske Templer og de kristne Kirker. — At man ikke skræmmedes ved at have he- denske Mindesmærker liggende tæt op til Kirkens Mur, ei de Gravhøje, som endnu ligger eller op til den nyeste Tid har ligget paa selve Kirkegaarden, et talende Vid- nesbyrd for; vi skal i denne Forbindelse minde om Mei- rup ved Holstebro og Fovlum i Gislum Herred*) m. 11. •) Paa Meirup Kirkegaard ligger en Gravhøj, som er fredlyst; man skulde tro, at Mindesmærket ved Fovlum Kirke ogsaa var Sikret Freden i al Fremtid, naar først Kirkegaardsdiget var ble- ven lukket om det 4000-aarige Monument, — man skulde have troet det, men for en Menneskealder siden eller saa vilde man det anderledes; bolk, som endnu lever, har været Vidne til dets Ødelæggelse. Det var en Langdysse med to Kamre, alt- saa et al disse Oldtidens ældste Mindesmærker, som ved deres ejendommelige Form og den simple Alvor, hvoraf de er præ- gede, hører til de mest tiltrækkende Minder, vort Land ejer — Den laa Side om Side med Kirken, kun faa Skridt fra dens Mur. - Meget taler for, at den har været benyttet som Offer- sted, som et Alter under aaben Himmel (hørgar) ved den op-