Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

17 den uvedkommende Spørgsmaal og Fænomener ude fra hinanden, saa maa der et kyndigt Øje og en øvet Haand til at lede Arbejdet; det gaar ikke an at grave en Høj ud efter de samme Regler, som man graver ned i en Mergelgrav — tage Bænk efter Bænk og samle op, hvad man maatte finde af Oldsager. — Og selv om man faar en Gravhøj afdækket, som den maa og bør afdækkes, hvis Undersøgelsen skal være til Nytte og Oplysning og give videnskabeligt Udbytte, saa maa man kunne for- klare sig, hvad det er, man ser, ellers er man stillet som den, der blader i en Bog, der er skreven i et Sprog, som man ikke kan læse. Hvor store Værdier og hvormange Høje, der viden- skabelig set er gaaet tabt ved ukyndig og uforstandig Gravning, kan ikke udregnes, vanskeligt kan der drages et Skøn over det; men vil man tage de Værdier, der er fremdragne ved Nationalmuseets Undersøgelser og an- lægge dem og de Gravhøje, som Museet har undersøgt, som Maalestok paa de Tusinder, der er gravet ned af ukyndige, saa maa det være aldeles svimlende Værdier, der arkæologisk set er gaaet tabt i dette Land; — det har vi ikke Raad til! fædrelandssindede Mænd tør i det hele taget ikke lade nogen Værdi gaa tabt, som paa vi- denskabelig Vis kan træde i Oplysningens Tjeneste — kan komme Folk og Land til gode. Lad os derfor haabe, at det maa blive en Regel, at den, der beslutter sig til at lade et Oldtidsmindesmærke undersøge, henvender sig til Nationalmuseet, saa vil det kunne paaregnes, at Arbejdet vil blive ledet og udført af en af Museets Mænd eller i alt Fald af en kyndig Mand, som Museet udpeger, og Resultatet vil blive en metodisk Undersøgelse uden Udgift for Ejeren, hvor Danefæ betales efter Loven, og hvor det videnskabelige Hedebogen. 2