Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

År: 1910

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Udgave: Andet Oplag

Sider: 136

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
18 Udbytte er sikret. — Det er dette, man i en oplyst Tid skulde naa til, hvad Udgravninger angaar. Men Udgravning, Undersøgelse, Sløjfning af vore Old- tidsminder er ikke og kan ikke være Maalet, og derfor vil en Opfordring til Nationalmuseet om at lægge Haand paa et velbevaret Mindesmærke, som er skikket til Fred- lysning, være forgæves. — Fredlysning er Nr. 1, og Un- dersøgelse kommer først i anden Række, og hvor det første ikke er muligt, udtaltes der af Direktøren, Dr. phiL Müller for mange Aar siden ved et Møde i Aarhus; — og denne Idé er siden bleven holdt saa højt, at Fred- lysning af vore Oldtidsmindesmærker er bleven et stort og talende Bevis paa Fædrelandssind og Offervillighed hos de jordejende Mænd i Danmark, fra den største Jorddrot til den mindste Husmand; thi dem har vi at takke for, at flere Tusinde Fortidsminder ligger værnede for alle kommende Tider. Arbejdet begyndte for 100 Aar siden, men det havde ingen Art; nogle særlig mærkelige Monumenter tog Sta- ten under Enevælden i sin Haand; derefter fulgte en stor Del Godsejere, som fredlyste paa Hovedgaardene; men Betydning i stor Stil fik det først, da de Tusinder af smaa Jordejere, Gaardmænd, Boelsmænd og Husmænd bragte deres Skærv til Løsning af den fælles store Opgave. I de sidste 16 Aar, indtil Udgangen af Aaret 1906, er der fredlyst 3243 Mindesmærker fra Oldtiden — med de i tidligere Tid ialt 4665, foruden hvad der ligger paa Statens Jorder. De, der endnu betænker sig, vil følge efter eller og deres Sønner, ledede af det mægtige Eksempel, som alt er givet. Hver Egn maa bevare sine Minder, de hører til den Jord, man er opdraget paa eller har sat Bo paa og har faaet kær, — en Fædrenearv er det, som ikke maa lægges øde.