Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.
År: 1910
Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag
Sted: Odense
Udgave: Andet Oplag
Sider: 136
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
Udbytte er sikret. — Det er dette, man i en oplyst Tid
skulde naa til, hvad Udgravninger angaar.
Men Udgravning, Undersøgelse, Sløjfning af vore Old-
tidsminder er ikke og kan ikke være Maalet, og derfor
vil en Opfordring til Nationalmuseet om at lægge Haand
paa et velbevaret Mindesmærke, som er skikket til Fred-
lysning, være forgæves. — Fredlysning er Nr. 1, og Un-
dersøgelse kommer først i anden Række, og hvor det
første ikke er muligt, udtaltes der af Direktøren, Dr. phiL
Müller for mange Aar siden ved et Møde i Aarhus; —
og denne Idé er siden bleven holdt saa højt, at Fred-
lysning af vore Oldtidsmindesmærker er bleven et stort
og talende Bevis paa Fædrelandssind og Offervillighed
hos de jordejende Mænd i Danmark, fra den største
Jorddrot til den mindste Husmand; thi dem har vi at
takke for, at flere Tusinde Fortidsminder ligger værnede
for alle kommende Tider.
Arbejdet begyndte for 100 Aar siden, men det havde
ingen Art; nogle særlig mærkelige Monumenter tog Sta-
ten under Enevælden i sin Haand; derefter fulgte en
stor Del Godsejere, som fredlyste paa Hovedgaardene;
men Betydning i stor Stil fik det først, da de Tusinder
af smaa Jordejere, Gaardmænd, Boelsmænd og Husmænd
bragte deres Skærv til Løsning af den fælles store Opgave.
I de sidste 16 Aar, indtil Udgangen af Aaret 1906, er
der fredlyst 3243 Mindesmærker fra Oldtiden — med de
i tidligere Tid ialt 4665, foruden hvad der ligger paa
Statens Jorder.
De, der endnu betænker sig, vil følge efter eller og
deres Sønner, ledede af det mægtige Eksempel, som alt
er givet. Hver Egn maa bevare sine Minder, de hører
til den Jord, man er opdraget paa eller har sat Bo paa
og har faaet kær, — en Fædrenearv er det, som ikke
maa lægges øde.