Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

19 Men det skal erkendes, at det er et Offer, som brin- ges for kommende Tider og Slægter til Landets og Fol- kets Ære og Gavn. — Vi spørger ikke om, hvem der bringer det største Offer, enten f. Eks. Hedeselskabets højtskattede tidligere Formand, den gamle Kammerherre, som har fredlyst 26 velbevarede Oldtidsminder paa Tjele Gods, eller Husmanden med sin eneste Høj paa den magre Hedelod; men naar de lader Stenen med Fred- ningsmærket, F M, (Fredlyst Mindesmærke) sætte paa Højene, saa kræver denne Handling baade Respekt og Tak. Men det bedste og tillige mærkeligste ved hele denne Sag er dog dette, at Opgaven hovedsagelig er løst ad Frivillighedens Vej. — Før Tiden omkring 1892 havde Fredlysningen kun forholdsvis ringe Fremgang; Opgaven viste sig nærmest uløselig i det store og hele, Interesse i videre Omfang fremkaldte den ikke, og Midler til at gennemføre den med savnedes. — Men saa blev det rent og klart, aabent og ærligt og uden Skygge af Om- svøb udtalt, at der ikke kan købslaaes om Fædrenes Gravhøje, det er ikke en Markedsvare, der tinges og pruttes om eller tjenes Penge paa; men det er Arve- gods, som selv sildige Slægter vil gøre Krav paa, og den jordejende Mand maa forberede sig paa, at indfri dette Krav. — Den Tale blev forstaaet, den skabte Interesse, der bredte sig et nyt og rigere Syn paa Sagen, man glædede sig ved Mindesmærket, hvor det endnu laa ube- skadiget paa Marken, Fredlysningen tog Fart, og Re- sultatet blev, som alt anført, en Fredning af over 3200 velbevarede Mindesmærker, — det blev en Folkesag, der bunder dybt i Fædrelandsfølelsen; og hvad der fri- villig er fredet, vil ogsaa fremtidig blive værnet, Maatte vi saa til Slutning minde Hedeselskabets Med- lemmer og Venner om, hvad Dalgas skrev i Selskabets Tidsskrift, Nr. 9-1889 om denne Sag. — Efter at have 2,