Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

21 Gennem Tiderne. Af Dr. Villads Christensen. Den Bakkeknude, over hvilken Viborg Domkirke nu løfter sine Stentaarne, har alt fra de ældste Tider været det Maal, som mange Veje stilede imod. De første Hjulspor, som Oldtidens klodsede Køretøjer trak gen- nem Midtjylland, pegede mod Viborg. Alle de Færdsels- veje, som sidenhen gennemkrydsede Halvøen — Hær- veje, Kirkeveje, Kvægdriftsveje —, satte hinanden Stævne der. I vore Dage straaler de blanke Skinneveje ud fra Viborg i alle Retninger. Thi hin Bakkeknude bag de to Viborgsøer var et Samlingspunkt for hele Jylland, og didhen havde alle Jyder Ærinde. Paa Vi-bjerg (det hellige Bjerg) var i den hedenske Tid Hovedofferstedet for Nørrejylland; paa Danerygen, den store Kongesten uden for Viborg, blev Kongerne hyldede; her fik senere Landstinget sit Sæde, og her afholdtes under de store Forsamlinger og i Ly af Stedets Hellighed stærkt besøgte Markeder. Viborg var allerede en betydelig Stad paa Harald Blaatands Tid, da det fortælles i Sagaerne, at en Islænder, som opholdt sig her for Handelens Skyld, blev omvendt til Kristen- dommen. Jyllands alleregentligste Midtpunkt maa dog snarest søges et Par Mil sydvest for Viborg. Sydlig i Resen Sogn falder den lille Høgild Bæk ud i Karup Aa, og om denne siges i »Danske Atlas« fra 1768: »Just paa det Sted, hvor Bækken løber i Aaen, staar midt i Bækken en Sten,