Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

År: 1910

Forlag: Milo'ske Boghandels Forlag

Sted: Odense

Udgave: Andet Oplag

Sider: 136

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 216 Forrige Næste
22 paa hvilken man kan trine over Bækken. Samme er en Skelsten, og paa den kan man staa og kaste med en Sten i tre Stifter: Viborg, Aarhus og Ribe; tre Sysseler: Løversyssel, Harsyssel og Omersyssel; tre Amter: Silke- borg, Lundenæs og Hald; tre Herreder: Lysgaard, Bin- ding og Fjends; tre Sogne: Karup, Haderup og Resen; tre Bymarker: Karup, Hessellund og Høgild.« Denne Sten er nu forsvunden. Var det mon ikke Uma- gen værd igen at henlægge en fredlyst Sten, »Jyllands Hjerte«, her paa dette fra gammel Tid mærkværdige Sted! Ved Høgild Bæk og Karup Aa er vi ude paa den egentlige Alhede. Karup Fladens Lyngørken breder sig milevidt, uendelig som Havet, — ved dens Navn løfter Minderne sig over Sletten som en Fugleflok, der rejses. Vor Frue i Karup! Per Smed og Asser Bonde! Aakjærs stemningsfulde Digtning, der er født paa Bredderne af Karup Aa! >Der gaar en Aa i min Faders Eng, den kan jeg ingensinde glemme.< Tusinder af Oldtidsminder er spredte over Egnen, baade Stenalderens prægtige Dysser, hvis vældige Sten dog kun altfor ofte har fristet en nøjeregnende Efter- slægt, og den senere Tids kuplede Gravhøje. Mangen Gang ligger de saa tæt i Række, at Landskabet faar Præg af en Oldtidskirkegaard. De vidner om, at Bebyggelsen engang har været tæt og kraftig i de nu saa øde Egne. Det var dengang, da Midtjylland var klædt af de store Skove, om hvilke nu kun talrige Stednavne og det spar- somme Egepurl bærer Vidne, og da de Marker dyrkedes, hvis Indhegninger og Agerrene endnu kan spores under Lyngen. Da var det ogsaa, at Oldtidsfolket anlagde de vidtstrakte Forskansninger, der endnu som lange, lave Jordvolde strækker sig over Heden. Eftertiden har med