Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

35 den meste Tid af Aaret kunde holde Vand, men ellers var Gaarde og Huse med Øje for Vandets Nødvendig- hed i Regelen bievne byggede i Nærheden af Aa- eller Bækløb eller ved Lavninger i Jordsmonnet. Der er paa den jydske Hede slet ingen Landsbyer i Lighed med dem, der findes i Østjylland. Der er nok Samlinger af Huse og Gaarde, og der er ogsaa mange Stednavne, der ender paa -by, men alting ligger dog me- get spredt, enhver har ønsket at bo for sig selv og paa sin egen Lod. En god Type paa en Hede-Landsby fin- des i Gjellerup By i Gjellerup Sogn. Alle Huse og Gaarde ligger i en lang Række langs med en Vej. Den vest- ligste Gaard hedder naturligvis Vestergaard, og den øst- ligste Østergaard, og saa nær som én ligger de alle nord for Vejen. Udhusene var yderst tarveligt indrettede. Der var ikke saa faa Tvillinggaarde, og det midterste Hus var da fæl- les for begge Gaarde. 2. Det daglige Arbejde. En Arbejdsdag i Sommertiden var meget lang, da den allerede begyndte Klokken 3-4 om Morgenen. Manden rejste sig fra sit Leje og tog allerførst sin Lue paa, der- næst et Par Bukser og gik saa i Lag med at kalde paa Folkene. Konen, iklædt Underskjørt og Nattrøje, be- gyndte paa Morgensyslen med at gjøre Ild paa og faa lavet Davre, dernæst med at malke. Den kogte Mælk blev hældt paa Grødlevningerne fra Aftenen før, og saa blev der kaldt til Davre. Alle kom i en Fart og sad paa deres bestemte Pladser, Manden for Bordenden og Karl og Dreng paa Bænken under Vinduerne, men Kone og Pige staaende omme ved den anden Side af Bor- det. Der blev nogle ordentlige Kjøreveje fra Fad til Munde, men de jævnedes til sidst med Trøjeærmet, og 3.