Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

36 saa blev Skeerne tørrede med Hænder og Ærmer og satte op ved Bjælken i Træspolen med Aabninger til dem eller i en Læderrem. Nu gik enhver til sin Gjerning. Ved Middagstid, naar Maden var sat til Livs, smed man sig en kort Stund i Sengen, der var i samme Tilstand, som da man forlod den, det havde jo ingen Nytte væ- ret til at rede den om Formiddagen, da den skulde »trimles ned« alligevel. Stuen blev i Regelen heller ikke fejet uden en Gang imellem, og kun om Søndagen fik man Hænder og Ansigt vasket nogenlunde, Haandklæder brug- tes ikke, Mandfolkene tørrede sig paa Vesteryggen, om den blev vaad deraf, kunde den jo tørres igjen paa Krop- pen. Kvindfolkene brugte Forklæderne. Heller ikke Kniv og Gaffel brugtes, man tog Sulet med Fingrene og bed deraf. Om Aftenen skyndte man sig, saa snart Grøden var spist, med at komme i Seng. Manden satte Skaadet for Døren, klædte sig af og lagde sig inde ved Væggen i den fælles Ægteseng med Ordet: »Nu i Jøsse Navn!« og sov et Øjeblik efter trygt paa sit haarde Leje. Hedebondens Liv var baade Sommer og Vinter kun Slæb og Slid, men det var han vant til fra Barnsben af, og han tabte Jkke Modet for det, han vidste, at han skulde arbejde. Da jeg en Gang spurgte en Mand, der havde en lille Gaard, om han kunde holde det gaaende, svarede han: Uo, naar vi hænger godt i, men vi skal leve tarveligt«. Endnu tarveligere maa de have levet for hundrede Aar siden. En Mand sagde en Gang til mig. »Vi har kun tre Ting at skulle bruge Penge til, naar undtages Skatter og Afgifter, og det er til Tjære, til Salt og til Træsko«. Alt andet kunde de undvære eller de av- lede det selv. Det var forhen ogsaa fattigt paa Heden. I hele Hoven Sogn var der for hundrede Aar siden kun en halv beslaaet Vogn, tre Stuevisere og en Bilægger af Jærn. Naar Manden med den beslaaede Vogn kjørte til