Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

37 Kjøbstad med Korn, havde han højst tre Tønder paa, mere kunde Vognen ikke bære. Naar Folk skulde pløje, tog de Hjulene af deres Vogne og stilte dem an for Ploven. Harverne var af purrede Egepinde og med Træ- tænder. Naar Manden tog i Marken for at harve, havde han et Bundt Trætænder med og kunde da slaa en ny Tand i, naar én knækkedes. Alle Gaardens Redskaber var saa vidt mulig af Træ. Der brugtes Trægrebe, og først 1830 kom den første Skovl med Jærnblad til Krage- lund. Vognhjulene blev om Sommeren smidt i Vand Middag og Aften for ikke at falde fra hinanden. Gamle Folk har ogsaa fortalt, at der var Træstryger paa Plo- vene. Paa Lygterne var der slaaet et Stykke Skjold af et slagtet Kreatur i Stedet for Glas. Hammelrebene var af Flæg, og Ølene af Siv. Folk havde endog Trægjorde omkring deres Træsko i Stedet for Krammer. Hedeegnene har altid været Bindestuernes Hjemegn, l nge og gamle samledes om Vinteraftenerne fra mange spredt liggende Steder lige saa fuldt som fra Sniaabyerne paa et bestemt aftalt Sted for at spare Lys og Varme og for at ro hinanden under Arbejdet. Men hvor der var smaa Børn var man nødt til at blive hjemme. Disse Bindestuer gik saa vidt mulig paa Omgang, og de be- gyndte i November, naar Karle og Piger var flyttede til deres nye Tjenester, naar Kvæget var bundet ind, og naar Børnene havde faaet noget paa Fødderne. Man kortede Tiden ved at fortælle og synge, og mange havde et svært Forraad af Viser og Æventyr, som de havde lært i deres Barndom af Forældrene. En Pige satte Bindestuen og bestemte, hvem der skulde parres (deraf kommer Navnet Gillekrog). Hun fik alt Strikketøj udle- veret, lod en Karl holde Bindehoserne, lod to andre holde Armene langs Kanterne af Bordskiven og begyndte saa at snese, imens Garnøglerne opførte deres morsomme