Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

39 krævedes en yderlig Paapassenhed af Børnene. Endnu bruges slige Lysepinde til at tænde Piber ved, og man ser hele Bundter liggende til Tørre ved Kakkelovnen. 3. Den daglige Føde. Nu om Stunder lever Hedebonden meget af Kartofler, og det er ogsaa en god Føde, da de altid er meget vel- smagende, naar de er groede paa Hedejord. Men Kar- toflerne er ikke meget gamle her til Lands. I 1809 kom de til Borris og 1813 til Assing, men nogle Aar før til Alheden. Før den Tid levede man af Rugen, som avle- des paa de magre Agre, og af Boghveden. Naar denne mislykkedes, var det meget knapt med Føden, hvilket forøvrigt ogsaa gjaldt mange andre Egne. En gammel Mand har fortalt mig, at hans Forældre havde det yder- lig armt, skjøndt de sad ved en større Gaard. En Gang havde de ikke Brød i Huset i en Manned og maatte leve af Frø og Underfejning, der maledes paa en Haandkværn og saa lavedes i flade Kager, der bagtes paa Ildklem- men over Ilden og spistes til en Skefald Kaal, kogt paa Kaalblade og Vand. I mange Smaasteder slagtede man kun en lille Gris til Julen og maatte da tære paa dette Sul hele Aaret rundt. Den var bleven sultfødet, indtil der blev indhøstet, og saa begyndte man at give paa den. Et Par smaa Hedefaar var maaske ogsaa vankede i Salt- karret, men de var ogsaa magre. Der blev da kun smaa Stykker Flæsk eller Kjød ad Gangen til hver af Husets Folk. 01 bryggedes meget paa Pors og havde en sær- egen ram Smag. Kun sjælden fik man »lavet Mad«, saadan kaldtes Suppe, Kaal og Ærter, men Mælkemad var den daglige Kost, og det kneb dog tit med at faa Mælken til at slaa til. Den sattes efter Malkningen op paa Hylder under Loftet i sorte Lerfade, de saakaldte