Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

40 Sætter, og en saadan Hylde kaldtes altid Hyldbordet. Den findes mange Steder endnu, men bruges nu blot til at henputte forskjellige Smaating paa. Flødebøiten var ogsaa af Ler og stod paa en Bænk ved Nedre-Bordende. Da Fløden var fuld af Støv, var Smørret, der lavedes, just ikke appetitligt. Af andet Karmon havde man sorte Pander og Kovser, men næsten aldrig Jærngryder, des- uden Træfade og Trætallerkener, som altsammen kjøb- tes paa Markederne. Svinene stod mange Steder i en Jordhytte ved Husenden, og deres Trug var i Forstuen, hvor de uhindrede kunde gaa til det. Hønsene fik in- gen anden Føde end den, de selv kunde bjærge, og Æg- udbyttet var da ikke stort. Hos Fattigfolk var det me- get Skik at bage en Skoldkage i den varme Aske. Naar Manden kom hjem fra Arbejde om Aftenen, og Konen, der havde været ude at tigge, endnu ikke var kommen hjem, kunde han gaa hen og rage op i Asken. Lam og Smaagrise havde Smaafolk tit i en Bøvl under Kakkel- ovnen saa længe, til de blev saa gamle, at de kunde taale Kulden ude. Brødet var ikke godt, skjøndt Kornet i sig selv ikke bar Skyld for dette. Men Behandlingen var daarlig. Først var der dette, at Rugen ofte tog Skade ved at gjemmes paa et meget utæt Loft under utæt Lyng- tag eller stod i Halmløbe eller laa i en eller anden Kove. Saa var Brødet ogsaa altid for surt. Det dejnedes om Eftermiddagen, henstod saa en Dag over og bagtes først Tredjedagen. Som sagt, Kornet var godt, naar det bjær- gedes godt, og det var altid godt modent. Det holdt Hedebonden af, for os nulevende vilde det synes alt for modent. Han brugte den gamle Skik at prøve med sin Lue, som han slog ind i Rugen, inden den høstedes. Kunde der ikke falde mer end to Kjærner i Huen, høstede han den ikke, om Kornet end var hængmodent og var ved at gaa i Jorden igjen. Men faldt der tre Kjærner i, var det tjenligt.