Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

46 7. Livet uden Døre. Hedebondens Liv er anlagt paa at spare, og derfor er han ogsaa god til at handle. Ved Handelen skulde Ind- tægterne bringes til Veje. Der handledes mest med Stude, og kunde der »tages fra paa dem«, var alt i sin gode Orden. Man kjøbte smaa, magre Stude paa Markederne, saa smaa som mulig, naar blot de kunde gaa i Tøjet og udrette en Smule Arbejde, havde dem saa et Aars Tid og solgte dem til noget højere Pris. De Penge, der da toges fra, var til Udgifterne. Det er ikke noget tomt Ord, naar man har sagt, at en Vestjyde kunde sidde og samle Penge paa en Kampesten. Allerede som ung fik han Be- greb om, at Penge kan jævne meget, og han fik at vide, at Penge kunde opveje simple Huse og fattigt udstyrede Boliger. Hedeboen var som sagt selvstændig anlagt, og det kunde ikke være andet. Enhver maatte jo passe sig selv, han havde langt til Naboer og langt til fremmed Hjælp. Lægen brugtes aldrig. Han boede kun i Kjøbstaden, og dertil kunde være en 6-8 Mil. Man levede og døde næ- sten uden at vide, at der var Læge til. Hvis man blev syg, maatte man se at hjælpe sig med nogle faa Hus- raad og for Resten finde sig i sin Skjæbne. Præsten var den eneste studerede Mand, man kjendte lidt til, og hånt havde man heller ikke meget med at gjøre, da man i Regelen boede langt fra ham. Han blev dog betragtet med en vis Ærbødighed og ansaaes for Sognets Fader. Men hans Fejl kunde man dog sige ham i al Uskrømtet- hed uden at bekymre sig om, enten han blev vred eller mild. Der var jo noget trohjærtet og ligefremt over disse Naturmennesker. De var meget religiøst anlagte, og der- for kunde man se — og ser da endnu — om Søndagen de meget spredt liggende Kirker aldeles fulde af Kirke- gjængere, der endog i meget daarligt Vejr kom strøm-