Hedebogen 1910
Korte, populære bidrag om heden i fortid, nutid og fremtid.

45 at hygge op med. Men man kunde alligevel befinde sig vel under et Besøg hos de jævne, godhjærtede Folk der ude og føre fornøjelige Samtaler med dem. Sædelighedsforholdene paa Heden var bedre end no- get andet Sted, og uægte Børn var der ikke mange at. I saa Henseende stod de højt over Østerboerne. Hede- boen blev aldrig saa fortrykt eller fik saadant et Trælle- sind som Folk fra de Egne, hvor der var mange Herre- gaarde og meget Hoveri. Der var noget vist selvstændigt over ham, hvilket ogsaa viste sig i Børneundervisningen. Man gav sig meget af med sine Børn og vilde helst un- dervise dem hjemme. Det offentlige Skolevæsen havde da ikke nogen høj Stjærne der ude. Mærkeligt nok havde der fra gammel Tid været Dygtighed i de almindelige Skolekundskaber, og mange Folk der ude forstod at føre Pennen ordentlig og havde Færdighed i Læsning og Reg- ning. Børnenes Begreber vaktes tidlig og godt ved Hjemme- undervisningen og ved, at de hørte saa mange gamle Hi- storier og Viser. Den megen Fortællen om Vinteraftenen var i særlig Grad udviklende, og mangen Moder har om Aftenen ved Bindepindene sat sine Børn formelig Lek- tier for i de Historier, hun kunde, saa at de den næste Aften skulde gjenfortælle dem eller synge de og de Vers, hun havde sunget dem for. Dette udviklede baade For- stand og Hukommelse, og gav Fantasien udmærket Næ- ring. Der maatte blive dygtige Mennesker ud af dette, og Følgen har ogsaa øjensynlig været, at Hedens Folk i vor Tid har kunnet følge saa udmærket med, uagtet Samfærdselsforholdene har været saa daarlige og lidet tidssvarende som vel mulig lige til vore Dage. Ingen Egn har i saa Henseende været saa stifmoderlig behand- let som Heden.