Practisk Raadgiver For Kunstnere Og Professionister

33 er hidtil steet uden Omhu og uden Overlæg, paa den stadeligste Maade; Minie, almindelig Blyglet, Bly- sukker, Zinkvitriol, raa tyrkisk Rav o. s. v. Har man altid brugt at tilsætte i stor Mængde, uden at tage fornodent Hensyn til den passende Qvantitet eller Qva- litet, hvilket har de stadeligste Folger for zarte Farver, der overtrækkes med flig fordærvet Fernis. Naar Blysukker sættes til Fernissen, bor det være tilberedt af Blyhvidt, og ikke af Blyglands, da det af Blyhvidt forfærdigede Sukker er smukkere, renere og gje'nnemsigtigt. Alt Blysukker indeholder 14, 2 P. C. Krystalisationsvand, saa at det er meget stadeligt, at bruge det i denne Tilstand, eftersoni Vandet for- hindrer en fuldkomnien Forening af Summien, Olien og Blyet. Det er derfor nødvendigt, at stode Bly- sukkeret til Pulver, lægge det paa en Torreovn, og om- rore det bestandigt, at det ikke smelter sammen, indtil det efterhaanden er bleven tort. Blysukkeret er i denne Tilstand fiint og zart at fole paa, ligesom Haarpudder. Derpaa sigtes det gjennem en Sigte, — der Har 40 Traade paa Tommen, og opbevares i et tort Steenfad til Brug, for at den ikke atter stal tiltrække Fugtighed i Luften. Zinkvitriol, som fornemmelig kommer fra Tydst- land, bruges i Almindelighed foni torrende Tilsætning til Fernissen, og er i utorret Tilstand endnu mindre brug- bar, end Blysukker, da den giver Fernissen en anden Farve, og angriber Olien, hvis Elasticitet og Varighed derved forringes. Hvad der endvidere kan bemærkes 3