Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

94 G- F- HETSCH. Hetsch, der var i Besiddelse af et betydeligt Sprogtalent, lærte snart Dansk, og samtidigt kom han hurtigt til at staa som den hos Hansen meget Betroede ikke at tale om, at han » desuden — endog to Gange — blev hans Svigersøn (1823 og 1829). Slottets Dekoration blev væsentlig lagt i Hetsch’s Haand, og der er Vidnesbyrd paa Vidnesbyrd om, med hvil- ken næsten hellig Iver, han viede sig til denne Opgave, som han under de givne Forhold maa siges at have været som skabt til, og saa arbejdede han samtidigt med Lyst og Glæde paa de medvirkende Haandværkeres kunstindustrielle Opdra- gelse, Noget, der kommer smukt frem i den Tale, som Kunst- akademiets Sekretær, Professor Baden, holdt ved Akademiets Aarsfest i Marts 1829. Æmnet for denne Tale var den danske Kunst og det nye Kristiansborg Slot, der efter at være indviet i 1826 fra 1828 husede den senere Frederik VII og hans unge Brud Prinsesse Vilhelmine. Taleren dvæler bl. A. ved »Slottets Dekoratør«, Professor Hetsch, og nu hedder det om den af ham udfoldede Virksomhed: »Det vilde vel ikke selv for Bygmesteren være muligt detailleret at angive de Arbejder, der ere bievne denne Kunstner overdragne og ere udførte efter hans Tegninger og under hans Vejledning, men lige saa vanskeligt vilde det vel lade sig bestemme, om han ved disse hans Bestræbelser mere har gavnet blot med Hensyn til Slottets Smykke eller med Hensyn til den Dannelse, han ved denne Lejlighed har skjænket de forskjellige Haandværksklasser, der staa i en nærmere Be- rörelse med de skjönne Kunster«\ 1 De Haandværkere, han nævner i sin Tale og som Hetsch altsaa har » paavirket, ere: Malermesterne Berg, Fædderholt og Svendsen; Billed-