Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

104 G- F- hetsch. Siden af nogle fra Preussen hentede Blade —, af hans »For- tegninger for Haandværkere« (1839—43) o. s. v., og hvor bör det ikke fremhæves, at det var Hetsch, der fremdrog og støt- tede Terrakottafabrikant P. Ipsen (1843), der opsøgte og hjalp Zinkstøber L. Rasmussen (1853), som me(^ Anerkjendelse hilste Severin & Andreas Jensens Møbeietablissement (1861), hvad der kun er nogle faa Exempler, ti han undlod aldrig, hvor han blot paa nogen Maade kunde, at række Industrien en hjælpende Haand. Da han i 1864 døde, var han, trofast mod Fortiden, afgjort den Samme, som da han i 1815 kom her til, men hvad der den Gang var nyt og straalende, stod nu afbleget og forladt i Verdens Öjne. Tiden var løben fra ham, og den altid ivrige Mand følte det. Hans Skjönhedsideal erkjendtes ikke længere, og de af ham oplærte »Kunsthvalpe« fandt han »indbildske og fordærvede«. Ingen søgte ham mere som udøvende Kunstner, skriver han, kun »Skolemester kan jeg endnu blive ved atvære i mine gamle Dage — og hvem der ikke vil høre mine Prækner kan jo blive hjemme — tilsidst lukker jeg selv Dören til Kirken, naar jeg har 'kjedet den sidste Tilhører alt formeget«. Der er noget uendelig Sorgmodigt heri. Endogsaa som Lærer har han altsaa efterhaanden haft et svindende Antal Elever, og her staa vi dog ved, hvad der er det Centrale i hans Virksomhed. Hans Betydning som udøvende Arkitekt er kun mindre, hans kunstneriske Syn er begrænset, men det er stort og betydningsfuldt, at han har indført Plan og Metode i den danske Tegneundervisning og derved i allerhøjeste Grad gavnet baade Kunst og Haandværk. Da der 1841 i Den Frisindede rettes et Angreb paa