Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

 114 J. LASENIUS KRAMP. 1840 havde Oldermandsvalg, hvorved den tidligere Oldermand, Snedkermester A. D. Andersen, blev gjenvalgt, leverede Kramp til Festen, som i den Anledning holdtes paa Enighedsværn, ikke en Sang men et Hefte Sange (til Kongen; til Konge- huset; til Danmark; til Oldermanden; til Damerne). Kramps livlige, i Nogles Öjne sikkert ofte lidt friskfyr- agtige Optræden og hans vrimlende Mængde nye Ideer, der støttedes ved gode Talegaver, undlod dog ikke paa sine Steder at vække Anstød, hvad der gav Anledning til de oftere i hans Virksomhed forekommende Rivninger. Vi skulle se det neden- for. Han syntes jo ogsaa at staa den i Slægt efter Slægt ned- arvede, jævne og betænksomme Haandværkersoliditet fjærn, men Afstanden var dog mere tilsyneladende end virkelig. Klang- bunden i ham gav kun fuld Gjenlyd, naar Strengene an- sloges for Lavenes Broderskab og Haandværkets Fremme. Hans Tankers Frihed naaede ikke herud over, de havde her en Grænse, som var dem medfødt. Hans Livlighed var uden nogetsomhelst revolutionært Tilsnit, og han kunde være udholdende sej trods Nogen. Han var derfor i Virkeligheden som ingen Anden i Stand til at føre Lavshaandværkerne fremad — selvfølgelig kun saa langt som han selv naaede — han var jo, naar Alt kom til Alt, en af deres Egne, og efter- haanden som han følte sig sikker i Snedkerlavet, kom da hans videre gaaende Planer naturligt frem og bleve fulgte. Allerede i det første Møde, som han holdt angaaende Snedkernes Tegneforening, sagde han, at hans Ønske havde været, at den »kunde blevet en teknisk Haandværkerforening for alle Professioner, hvor Tegning og matematiske Kund- skaber ere nødvendige Betingelser«. Som ung Mand troede i