Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1893
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000148
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I38 TEKNISK SELSKABS FØRSTE AAR.
simpelthen paa Andre, der saa tog fat. Og hvad Håndværker-
foreningen angaar, er det mærkeligt at se, at selv denne
Forening, der jo ellers til Kramps Død er hans faste Borg, et
Par Gange vrager ham som Sekretær, det er i Aarene 1844,
1845 og 1851. I ingen af disse Foreninger førtes Kampen
dog saa vidt som i det tekniske Selskab.
Var der noget Sted, Kramp havde troet sig sikker, da
var det her. Vi have set det ovenfor, og det er yderligere
oplysende, at han efter Sigende af egen Magtfuldkommenhed
eller i alt Fald efter en kun halvt truffen Aftale indkvarterede
sig og Familie i Selskabets Lejlighed. Sikkert er det i et-
hvert Tilfælde, at Kjøbenhavns Vejviser for 1844 opgiver, at
han bor i Læderstræde Nr. 29, uden at Selskabets Protokoller
med et Ord omtaler nogen Fribolig for ham för den 3. Fe-
bruar s. A. 1843 bor han i Springgade. Kramp har muligvis
haft Kniven paa Struben. Gift i 1833 havde han alt en stor
Familie, ikke mindre end 6 Börn, og Snedkeriet kastede næppe
meget af sig, uden at han væsentlig kjendte til andre Ind-
tægter. I Tegneforeningen var hans store Arbejde aldeles
gratis, og hvad Håndværkerforeningen angaar, ja da fik han
kun nu og da et og andet »Skriveri« betalt, hvorom der fore-
ligger en karakteristisk Korrespondance mellem ham og For-
manden, Bagermester A. Scherfig. Under 31. Avgust 1841
anmoder Scherfig Kramp om at vedblive som Sekretær, idet
han i saa Fald udtrykkelig tilsiger ham »for Foreningens Reg-
ning at maatte lade udføre en Del Skriveri Foreningen ved-
kommende«, men herpaa svarede Kramp, at »der i ingen
Henseende kan paahvile mig större Forpligtelse til at opofre
Tid og Evner for Haandværksstanden end enhver Anden«,