Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1893

UDK: 373.62(489)(09) Tek

DOI: 10.48563/dtu-0000148

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
140 TEKNISK SELSKABS FØRSTE AAR. næppe noget Öjeblik tænkt sig denne Afgjörelse som endelig. Der staar i den ovenfor nævnte Protokoltilførsel, at Kon- trakten, hvorved han blev teknisk Instituts Inspektør, for- synedes med gjensidige Underskrifter, men den blev i Virke- ligheden kun underskreven af Bestyrelsen (Andersen, Fritz Meyer, Thymann og Tilly), Kramp undlod det. Den har da ogsaa mere Karakteren af en ensidig Instrux end af en gjen- sidig Kontrakt, og flere af dens Punkter maa have skurret stærkt i hans Øren. Efter Bestemmelsen om en gjensidig Opsigelse med 3 Maaneders Varsel hedder det saaledes aldeles umotiveret: »dog skal det ogsaa staa i Bestyrelsens Magt strax udenvidere at afskedige ham« mod en Godtgjörelse af et Fjerdingaars Gage, d. e. 50 Rd.! Det er naturligt, at Forholdet herefter ikke kunde være godt. Man troede ikke hinanden, saaledes som det bl. A. kan ses af et Brev, som Kramp under 20. Marts sender I11- stitutets Lærere. Han mistænkes, skriver han, for at have for- anlediget en Henvendelse af 23. Februar fra dem til Besty- relsen, hvori de anholde om, at vedkommende Elever først maa blive anbragt i en Klasse efter en af Lærerne foretagen Prøve, samt om at de fornødne Undervisningsapparater kun maa blive anskaffede efter Samraad med dem. Lærernes Ønsker bleve i alt Væsentligt efterkomne, men Kramp mis- tænktes for at have foranlediget dem, selvfølgelig for herved at begrænse Bestyrelsens Myndighed. »Man har«, skriver han, »ledsaget denne Mistanke med Ord og Ytringer til mig, hvilke jeg ifølge deres Beskaffenhed ikke kunde lade hengaa upaatalte«.