Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1893

UDK: 373.62(489)(09) Tek

DOI: 10.48563/dtu-0000148

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
IÖ2 EJENDOMSKJØB. REGERINGSKOMMISSIONER. undersøge og naarsomhelst faa enhver Oplysning. I Over- ensstemmelse hermed kom der til at foreligge to Forslag for Generalforsamlingen den 24. September 1856, men efter en længere Diskussion nægtedes begge Forslag Fremme, hvad der havde til Følge, at Troels Lund og Hummel ved de derpaa sted- findende Valg frabad sig Gjenvalg. De bleve da ikke valgte, og det blev ikke heller Hetsch og Fritz Meyer, hvorimod For- samlingen med 34 Stemmer valgte Arkitekt N. S. Nebelong til Undervisningsdirektør og til Medlemmer af Bestyrelsen: Maler- mester C. Tilly (37 St.), Tømmermester J. H. Meyer (34), Hattemagermester Børge Petersen (33) og Sadelmagermester C. A. F. Christensen (32). Der afgaves i Alt 41 Stemmer, hvad der er noget be- tydeligt i et saa lille Selskab. Der maa have været agiteret ikke lidt. Og Bevægelsens Resultat blev, at Selskabet til For- mand fik Sadelmager C. A. F. Christensen (f. 1811, f 1887), en den Gang bekjendt Haandværker, den første Formand i Haandværkerdannelses-Foreningen (1847) og en Tid baade Borgerrepræsentant og Folketingsmand. Den nye Bestyrelse valgte Nebelong, Frederiksen og Kramp til som Udvalg at affatte et Svar til Ministeriet, og et saadant forelaa i dens Møde den 16. November 1856, kom for en Generalforsamling den 7. Januar 1857, men afgik først den 27. Februar. De langt fra hinanden liggende Datoer tyde paa en besværlig Til- blivelsesakt. Den lange Skrivelse, der endeligt afgik, er imidlertid god at faa Forstand af. Nu kom det frem, hvad der egentlig var i Vejen, Ministeriets Undervisningsplan for de samlede In- stituter kunde man i alt Væsentligt gaa ind paa, og hvad det