Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1893
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000148
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IÖ2 EJENDOMSKJØB. REGERINGSKOMMISSIONER.
undersøge og naarsomhelst faa enhver Oplysning. I Over-
ensstemmelse hermed kom der til at foreligge to Forslag for
Generalforsamlingen den 24. September 1856, men efter en
længere Diskussion nægtedes begge Forslag Fremme, hvad der
havde til Følge, at Troels Lund og Hummel ved de derpaa sted-
findende Valg frabad sig Gjenvalg. De bleve da ikke valgte,
og det blev ikke heller Hetsch og Fritz Meyer, hvorimod For-
samlingen med 34 Stemmer valgte Arkitekt N. S. Nebelong til
Undervisningsdirektør og til Medlemmer af Bestyrelsen: Maler-
mester C. Tilly (37 St.), Tømmermester J. H. Meyer (34),
Hattemagermester Børge Petersen (33) og Sadelmagermester
C. A. F. Christensen (32).
Der afgaves i Alt 41 Stemmer, hvad der er noget be-
tydeligt i et saa lille Selskab. Der maa have været agiteret
ikke lidt. Og Bevægelsens Resultat blev, at Selskabet til For-
mand fik Sadelmager C. A. F. Christensen (f. 1811, f 1887),
en den Gang bekjendt Haandværker, den første Formand i
Haandværkerdannelses-Foreningen (1847) og en Tid baade
Borgerrepræsentant og Folketingsmand. Den nye Bestyrelse
valgte Nebelong, Frederiksen og Kramp til som Udvalg at
affatte et Svar til Ministeriet, og et saadant forelaa i dens Møde
den 16. November 1856, kom for en Generalforsamling den
7. Januar 1857, men afgik først den 27. Februar. De langt
fra hinanden liggende Datoer tyde paa en besværlig Til-
blivelsesakt.
Den lange Skrivelse, der endeligt afgik, er imidlertid god
at faa Forstand af. Nu kom det frem, hvad der egentlig var
i Vejen, Ministeriets Undervisningsplan for de samlede In-
stituter kunde man i alt Væsentligt gaa ind paa, og hvad det