Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1893
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000148
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
164
EJENDOMSKJØB. REGERINGSKOMMISSIONER.
[af 1856] temmelig hensynsløst har forvandlet ham«, hvad der
er en skarp Udtalelse mod Selskabets tidligere ledende Mænd,
Troels Lund, Hetsch og Hummel, men det skal dog mærkes,
at Bestyrelsen tillige erklærer sig villig til at lade Lærer-
raadet falde og til at akceptere et Undervisningsraad paa tre
Medlemmer, hvoraf Ministeriet valgte de to. Nu vidste Kirke-
ministeriet ikke Andet end at sende Sagen til Indenrigsmini-
steriets Betænkning, og hos dette Ministerium laa den længe,
men da den under 29. Oktober 1858 vendte tilbage, var den
Løsning funden, som skulde bringe den i Havn.
Strax syntes det ikke at skulle gaa saaledes. Indenrigs-
ministeriets tekniske Konsulent, Etatsraad Ehlers, var ikke for
at komme Selskabet imøde. Under 23. Oktober 1857 er-
klærer han, at der maa en Mand i Spidsen, »til hvis Dygtig-
hed og Iver for den paagjældende Undervisning Regeringen
har Tillid«, og at man maa søge at hjælpe sig uden det
tekniske Selskab, hvis det sætter sin Inspektør höjere end Til-
vejebringelsen af en Undervisning, svarende til Haandværker-
standens billige Fordringer. Den store Sag om vore Nærings-
forholds Ordning, der førte til Næringsloven af 29. December
1857, gjorde imidlertid, at Ministeriet ikke hastede med Af-
gjörelsen, skjöndt Industriforeningen i September 1857 ind-
trængende anmodede om en snarlig Iværksættelse af Planen
om en Forening af de to Instituter, og skjöndt en Kreds af 7
Mænd, navnlig kunstnerisk dannede1, i Marts 1858 alvorligt an-
modede om, at der nu, da Næringfriheden stod for Dören, maatte
1 Professor F. F. Friis, Professor Chr. Hansen, Arkitekturmaler Heinr.
Hansen, Professor Hetsch, Tømmermester Kayser, Teatermaler Troels
Lund og Arkitekt J. H. Nebelong.