Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

174 RINGE UNDERSTØTTELSE, RINGE PLADS. fra, at naar blot Friheden kom til at raade, vilde Alt ordne sig, og at særlig Industrien burde kunne staa paa egne Ben. Det viste sig bl. A. praktisk ved Rigsdagsforhandlingerne om Bevillingen til Danmarks Deltagelse i Pariser-Udstillingen 1867, og allerede i Sessionen i861/62 var det Samme bleven hævdet. Alfred Hage sagde: »Man skal lade Folk gjöre deres Bedrift og sorge for deres Industri, som de kunne bedst, uden at Staten skal blande sig deri«. Paa mange Maader stod Danmark derfor væsentlig ufor- beredt overfor den store Forandring, der skulde indtræde den i. Januar 1862, og Regeringens Forhold til det tekniske Sel- skab passer ind i Systemet. Den saa længe navnlig af Teore- tikerne ønskede Omvæltning, der af Haandværkets store Skare var bleven bekæmpet som det Uretfærdigste af Alt, stod for Dören med alle sine indgribende Følger, men det tekniske Institut skulde desuagtet vedblive at være en Aftenskole med Undervisning kun i Haandværkernes Fritid. En virkelig Undervisningsanstalt for Industrien betragtedes som »for stor- artet«. Og dog var der Trang til en saadan. Institutets stærkt voxende Elevantal viser det, og som vi nedenfor skulle se, opstod der endda ved Siden af teknisk Institut i dette Tidsrum en anden Undervisningsanstalt for Haandværkere med en ligeledes stærkt voxende Tilgang. Overfor disse For- hold er det stadig lige store, eller rettere lige lille, Statstil- skud nærmest at betragte som en Spændetrøje, der ikke tillod nogen fri Udvikling, idet det tekniske Selskab ikke, som sin yngre Konkurrent, havde noget Greb paa at skaffe sig for- øgede Bidrag fra de Industridrivende selv. Det blev konser- vativt staaende ved, hvad det engang havde fra private Bidrag-