Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1893
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000148
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HÜMMEL OG HETSCH. I83
trække sig tilbage, idet han paa sin beskedne Maade skriver:
»Jeg indser, at Institutets Virksomhed er bleven störte, end
at jeg skulde kunne bestride denne Post, der, naar den skal
besörges med al den Omhu, som det store Instituts Formaal
kræver, vil fordre mere Tidsanvendelse og flere friske Kræfter,
end jeg f. T. er istand til at ofre den«. Men desuagtet blev
han, selvfølgelig ;efter sine Kollegers kraftige Anmodning,
til sin Død, der indtraf den 21. Avgust 1872. Han faldt saa at
sige paa sin Post. — Hummel kunde være kantet og kort i
sin Optræden, men hans dybe Gemyt blev langtfra uden Vid-
nesbyrd. Han overraskede særdeles ofte ved stille at have
gjort Meget for Andre og altid Mere, end de Paagjældende
kunde vente eller haabe. Men derfor fulgte ogsaa Manges
Taknemlighed ham til Graven.
Ved Hummels Død stod kun eet af de fem Bestyrelses-
medlemmer tilbage, der tiltraadte i 1859, nemlig Tømmer-
mester H. Kayser, der overtog Formandspladsen efter ham.
Kobbersmed J. F. Fugmann var alt død i Januar 1862, Hetsch
i September 1864 og Professor J. H. Nebelong i Marts 1871.
Som naturligt er, mindedes af disse navnlig Hetsch. Efter en
kort Omtale af hans almindelige Betydning hedder det i den
vedkommende Aarsberetning: »I det tekniske Institut var han
en Række af Aar Undervisningsdirektør og senere et virksomt
Medlem af Bestyrelsen; de Mange, som dér have søgt deres
Undervisning, ville mindes den Utrættelighed, med hvilken
han stadigt gjennemgik Institutets Klasser, snart opmuntrende,
snart dadlende, og altid med aabent Öje for ethvert frem-
spirende Talent. Hans sidste Gjerning her bestod i, at han