Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1893
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000148
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SAMMENSLUTNING UNDER C. HALL.
197
Komite til Sagens Gjennemføreise, og et lykkeligt Greb bragte
dem til at anmode Gehejmekonferensraad C. C. Hall om at
ville overtage Formandssædet i den. Og nu skete det Mærke-
lige, at den Mand, der i 1855 havde udtalt Ordet »for stor-
artet« overfor den af den da nedsatte Kommission foreslaaede
beskedne Dag- og Aftenskole, ikke alene tilsagde sin Bistand
men med Iver gik i Spidsen for at løse Opgaven, Tilveje-
bringelsen af en udvidet Industri- og Haandværkerskole med
passende Tilskud fra baade Stat og Kommune.
Indenrigsministeriet sendte Professor Jul. Thomsen som
sin Delegerede til Komiteen; det tekniske Institut Direktør
Philip Schon og Universitets-Bogbinder D. L. Clément; den nye
Haandværkerskole Arkitekt V. Klein og Møbelfabrikant Severin
Jensen’, Malernes Tegneskole Malermester Chr. Bense’, Sned-
kernes Tegneskole Stolemager Peter L. Rönne', Kunstakademiet
Arkitekt L. Fenger; Haandværkerforeningen Snedkermester
J. Cortsen og desuden indbødes Borgemester H. N. Hansen,
Beregner Alb. Andresen, Skolebestyrer L. Hommel, Tømmer-
mester H Kayser og Krigsraad Lasenius Kramp, idet endnu
Industriforeningen sendte Anker Heegaard og J. C. Tuxen
samt som Sekretær for Komiteen Cand. jur. C. Nyrop.
Et nedsat Forretningsudvalg med Professor Jul. Thomsen
som Formand og med Dhrr. Andresen, Fenger, Kayser, Klein,
Kramp og Tuxen som Medlemmer konstituerede sig samme
Dag, Komiteen traadte sammen, den 3. April 1875, og den
10. Juni s. A. forelaa dets Betænkning. Men dermed var
Sagen endnu ikke afgjort. Der var endnu forskjellig Mod-
stand at overvinde. Gehejmeraad Halls sindige, men stadig
fastere Favntag bragte imidlertid efterhaanden Uoverensstem-