Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

DAGKLASSERNE. 221 træde, idet det dog fastsloges, at forsaavidt de ikke vare 18 Aar og ikke kunde skrive eller regne med nogenlunde Fær- dighed, skulde de samtidig med at faa Adgang til Tegneklas- serne deltage i Undervisning i Skrivning eller Regning. Det var en fra Den nye Haandværkerskole optagen Bestemmelse. Fra den stammer i det Hele den Vægt, der lagdes paa de reale Fag, ligesom det ogsaa skriver sig derfra, naar det i Årsberetningen for i877/78 hedder: »Bestræbelserne i Aften- skolen ere for en stor Del gaaede ud paa at gjöre Undervis- ningen saa tiltrækkende som muligt for Eleverne ved, uden dog at slaa af paa de nødvendige elementære Forkundskaber, saa hurtigt som muligt at bringe de unge Haandværkere ind paa at tegne Gjenstande henhørende til deres specielle Fag.« Hvad der særlig interesserede, var dog Dagklasserne. Skole- udvalgets Tanke var, som vi have set, en »teknisk Höjskole«, og Udførelsen af en saadan Tanke maatte væsentlig bero paa Dagklasserne. Det gjaldt en videre gaaende Uddannelse af Bygningshaandværkere og Maskinbyggere. I den Anledning korresponderedes der bl. A. med Kunstakademiet, og Kirke- og Undervisningsministeriet godkjendte i Skrivelse til Akade- miet af 30. Marts 1877 de Forandringer, der foresloges i dettes Reglement af 1863. Den Dimissionsret, som den polytekniske Læreanstalt tidligere havde haft, skulde bortfalde fra 1. April 1879, det tekniske Selskabs Skole skulde helt træde i dettes Sted. Et nyt Regulativ for Aflæggelsen af Prøverne for vor- dende Arkitekter approberedes af Kirke- og Undervisningsmini- steriet under 24. April 1888. Dagskolen blev ordnet i 4 Klasser (Forberedelsesklassen, yngste, mellemste og ældste Klasse), men først i Aaret i8‘9/S0