Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

 dannebrogsmænd. 243 lede sig, efterår det Nye og det Gamle havde rakt hinanden Haanden over Lavsforholdenes Grav, saaledes er det først, efter a.t en lignende Bevægelse har sk<ibt Fællesrepræsentationen for dansk Industri og Haandværk ved Sammenslutning af alle Landets Haandværker- og Industriforeninger (1879), at der er opstaaet en samlet Haandværker- og Industristand, hvis voxende Betydning kan ses i mangfoldige Ting. Forordningen af 21. Marts 1800 maatte befale, at der skulde sidde Haandværkere mellem Kjøbenhavns 32 Mænd. Nu er uden noget Paabud en Fjerdedel af Byens Boigei- rep ræs entail ter Haandværkere og Industiidiivende, og lignende Forhold kjendes i vore Kjøbstæders Byraad. — Da Danne- brogsordenen i 1808 blev forandret fra kun at maatte tælle 50 adelige Riddere (de saa kaldte »hvide Riddere«) til at have 3 Grader, Storkors, Kommandører og Riddere, hvortil endnu kom Dannebrogsmændene, d. v. s. Saadanne, til hvis beskedne Livsstilling man ikke fandt, at en Riddeioiden passede, hen- førtes Haandværkerne til disse Sidste; 1809 blev Uimager Urban Jürgensen, Mekanikus H. Plötz og Farver L. Holmblad Dannebrogsmænd.1 Nu er hin Regel ikke længel e absolut gjældende, men først Udnævnelserne ved Fiedeiik VII s Fød- selsdag den 6. Oktober 1862 synes nt vise en fol undret Tendens, ti da udnævntes paa, een Gang Tømmennestei H. Kayser, Kunst- drejer J. A. Schwartz og Maskinfabrikant C. C. Burmeister 1 Det kan ikke regnes, at Stadshauptmand Andreas Hallander og Brand- major Andreas Kirkerup paa samme Tid bleve Riddere af Dannebrog, ti skjöndt de begge vare Tømmermestere, gjaldt Udnævnelsen dem ikke som Haandværkere. — Den senere Stadshauptmand, Kobbersmed Jorgen Conradt, udnævntes den 1. Avgust 1829 til Ridder som »Major i det borgerlige Infanteri«.