Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

REGERING OG RIGSDAG. 245 steriet. Med Besvær voxede den i 1859 under Kirke- og Undervisningsministeriet til 2000 Rd., og herved blev det —- forunderligt nok — lige til 1876. Vi have ovenfor set, at Regeringen principmæssig ikke var nmdhaandet overfor, hvad der hørte Industrien til. Den modsatte sig endog Forslag i saa Henseende fra Rigsdagens Side, og da saa Regeringen forandrede sit Standpunkt og ønskede en större Bevilling til det tekniske Institut, gjorde Forholdene, at Rigsdagen var uvillig. Den Ængstelse for Fremtiden, der var oppe mange Steder i Anledning af, at Næringsfriheden skulde træde i Kraft fra 1. Januar 1862, gjorde, at Rigsdagens Venstre satte igjennem, at der paa Finansloven for i862/63 bevilgedes det ikke store Beløb 4000 Rd. »som Tilskud til Udstillinger eller til tekniske Skoler i de enkelte Kjøbstæder« og det endda kun paa Betingelse af, at Statskassens Tilskud til en Kjøbstad ikke overskred det Bidrag, som den selv ydede til samme For- maal. Trods Summens Lidenhed skete dette dog snarere mod end med Regeringens Billigelse, og Indenrigsministeren meldte da ogsaa Aaret efter om »ganske overordentlig omfattende Forhandlinger med de forskjellige Kjøbstæder«, uden at Resul- tatet havde svaret til Forventningerne; han forlangte ikke Be- løbet igjen. Desuagtet blev det givet ham, men han benyttede kun Halvdelen af det, og denne Halvdel (2000 Rd.) blev nu i flere Aar en staaende Post paa Finansloven. Det var ikke store Beløb, Provinsskolerne herefter fik. Saa kom imidlertid i September 1871 Kjøbstadkommissi- onens Betænkning, der talte de tekniske Skolers Sag. Re- geringens Syn svingede, og i Forslag til Finansloven for