Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1893

UDK: 373.62(489)(09) Tek

DOI: 10.48563/dtu-0000148

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
 FAGSKOLEBEVÆGELSEN. 2JI at støtte og opmuntre den. Det er da ogsaa karakteristisk, at da dens Forstander i 1878 fremsatte sine Tanker om, hvor- ledes Samarbejdet imellem Landets tekniske Skoler kunde ordnes, delte han dem i 4 Grader. Den første omfattede det store Flertal af Skoler, i hvilke Undervisningen væsentlig ind- skrænkedes til elementær Tegning samt Undervisning i de almindelige Skolefag; til anden Grad henregnede han c. 10 Skoler, hvor Undervisningen gik til Fagtegning, Løsning af konstruktive Opgaver m. m.; saa kom i 3dje Grad 2 a 3 Skoler, der gjennem en udvidet Dagundervisning gav Ele- verne Lejlighed til at sysle med selvstændige Beregninger, og saa endelig i 4de Grad »en enkelt Skole, der naturligt maa være den i Kjøbenhavn, hvor der foruden i de nævnte Fag tillige gives de unge Haandværkere Undervisning i at løse Opgaver af kunstindustriel Natur«. Toppunktet af al teknisk Undervisning er med andre Ord. den, der gives i en kunst- industriel Fagskole, der hos sine Elever skal skabe den Skjön- hedstrang og den Skjönhedssans, som Nutidens maskin mæs- sige Værkstedsoplærelse umuligt kan give dem, og som først gjör alt Haandværk til det, det bör være, nemlig Kunsthaand- værk. Selvfølgelig har det tekniske Selskabs Skole søgt at gaa ad den her paaviste skjönne Vej. Siden 1879 har den aarligt udsat en Række kunstindustrielle Prisopgaver1, og da den i 1881 flyttede ind i sin nye Bygning, var den strax be- 1 Dette skete efter Forslag af Professor L. Fenger. Det i den Anledning nedsatte Udvalg arbejdede forst under Ledelse af Kammerherre J. J. A. Worsaae, og efter dennes Død (1885) er Etatsraad J. D. Herholdt dets Formand.