Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

250 SLUTNING. læreisen. I den Tale, som Kaptajn Thalbilzer holdt ved Ind- vielsen af det tekniske Selskabs nye Bygning i 1881, lagde han særlig Vægt paa den: »Vi maa have Værkstedet med«, sagde han. Og sikkert er det, at en god Værkstedsoplærelse nu som för har den allerstørste Betydning, men Tiderne have medført, at en saadan stadig bliver sjældnere. Specialiseringen gjör sig saa stærkt gjældende, at der f. Ex. findes Snedker- værksteder, der kun beskjæftige sig med at lave Borde. Ja Nutidens Skomagerlærlinge formaa end ikke at opfylde Svendeprøve-Regulativernes simple Bestemmelse om, at de som Prøve skulle forfærdige et Par Sko eller Støvler; de kunne kun bunde, men ikke naadle dem, hvad der besørges af særlig dertil Oplærte. Og hvilke Klager føres der, for at tage endnu et Exempel, ikke over navnlig Provinstypografer- nes mangelfulde Oplærelse. Det er herefter naturligt, at Opmærksomheden er bleven henvendt paa Udlandets alt i længere Tid bestaaende Fag- skoler, der stræbe at suplere Værkstedsoplæreisen. De danske Skomageres Fagskole har virket siden 1887, Den danske Ur- magerskole aabnedes i 1889, og den i 1888 stiftede Forening for Boghaandværk har i Begyndelsen af indeværende Aar aab- net en Fagskole for Boghaandværk. Og der vil sikkert opstaa endnu flere. Udviklingen fordrer det, saaledes som det da ogsaa forlængst er erkjendt af det tekniske Selskabs Skole. Hvad er nemlig det i 1807 oprettede Institut for Metalarbejdere, der nu drives af den, Andet end en Fagskole, og hvad er dens Malerskole Andet? Det vil herefter være naturligt for det tekniske Selskabs Skole nöje at følge Fagskolebevægelsen, ja paa bedste Maade