Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

Forfatter: Camillus Nyrop

År: 1893

UDK: 373.62(489)(09) Tek

DOI: 10.48563/dtu-0000148

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 276 Forrige Næste
REJSEUNDERSTØTTELSER. 249 svendenes Rejseforeninger, der fra 1886 virke som en selvstæn- dig Institution, og som spille en Rolle i den danske Haand- værkerstands Emancipation, idet Justitsministeriet (s. Cirk. 31. December 1886) har fritaget de rejsende Svende, der ere Med- lemmer af dem, for den uhyggelige Pligt, som efter Frd. 10. December 1828 paahviler Danmarks Haandværkssvende, at have Vandrebøger og at lade dem visere af Politiet. Disse For- eningers væsentlige Opgave er dog vist at søge Vagabonderne udskilte fra de virkelig rejsende Haandværkssvende, der paa denne Maade endnu søge Arbejde, men næppe Uddannelse. De Svende, der søge en saadan, vandre som Regel ikke mere paa deres Fod, de benytte Jernbanen. Tidener bleven for kostbar, og de have endda som oftest Rejseunderstøttelse, der nu kan søges mange Steder, hos Indenrigsministeriet, den Reiersenske Fond, Rejsestipendieforeningen og K. A. Larssens Legat for ikke at glemme det tekniske Selskab. Selskabet raader aver 4 Rejseunderstøttelser å 200 Kr., 3 fra Rejsefonden under In- stitut for Metalarbejdere og 1 fra Malermester Achens Legat. Det er ikke faa Svende, der herefter hvert Aar rejse ud, men som oftest komme de, hvad der absolut maa beklages, kun til Tyskland. Deres daarlige Sprogkundskaber lukke som Regel f. Ex. helt Frankrig for dem, saaledes som det frem- hæves i den af Foreningen for berejste Haandværkere i 1888 ud- givne »Vejledning for unge Haandværkere, som ville rejse«. Det er derfor af Betydning, om de tekniske Skoler kunde optage Undervisning i levende Sprog i deres Undervisningsplan. I Frankrig er der saa meget at lære. Vandringerne spille altsaa ikke nu den Rolle, som i For- tiden. Men anderledes forholder det sig med Værkstedsop-