Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

 FORORDNING AF I 62 I. 17 nemme« Borgere, der vare tilforordnede som dets Tilsyn; de skulde undersøge, om han kunde som Svend passere, og even- tuelt give det fra sig beskrevet. Men hvilken særlig Udvikling Kristian IV end kan have tiltænkt det af ham oprettede Børne- hus, er det givet, at den almindelige Opfattelse af Børnehuse ikke gik i Retning af Fagskoler. Vi kunne se det af Forord- ningen af 1621 om Haandværksdrenge og Svende, der forøvrigt — næppe i Overensstemmelse med Kristian IV’s Vilje — gav de otte Aar för afskaffede Lav ny Vind i Sejlene. Tidens Ud- vikling viste sig stærkere end Kongen. Lavsbevægelsen rejste sig paany, og hans Børnehus — blev ingen Fagskole. Forordningen af 1621 begynder med en Udtalelse om, at Haandværket »næst Gud den Almægtigstes naadige Velsig- nelse« er en af de fornemste Aarsager til Landes og Rigers Fremvæxt. Kongen ønsker derfor Haandværket fremhjulpet, navnlig da han finder, at det ikke ret trives i hans Stater »synderlig for Mangel af gode Svende«, og Forordningen be- stemmer da i sine første Paragrafer en vis Ordning af Drenge- og Svendeforholdene i de forskjellige Fag. Der indføres paany visse Læreaar, som Drengen skal »udtjene«; det paalægges ham at være ærlig og tro, ikke at anstille sig modvillig o. s. v. Men derefter gaar Forordningen gjennem en almindelig Udta- lelse om, at Ingen maa »holde sine Boni, Drenge eller Piger, hos sig ørkesløse« — de skulde holdes »til Skole, en ærlig Tjeneste, Kjøbmandskab eller Handel« — over til særlig at beskjæftige sig med fattige Borns Anbringelse ved Haandværk. Det skal ske ved Borgernes »Almisser«, der skulle søges for- øgede bl. A. ved Indførelsen af en ny, »særdeles Kirketavle«, og i denne Sammenhæng fremkommer da ogsaa Ønsket om 2 ■