Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

Q ' ■" 5 <' llKfiffE3Fc i0- - 1% .« r~ 20 BÖRNEHUSE. og i at selv saadanne rent velgjörende Anstalter som Vajsen- huset i Kjøbenhavn (oprettet 1727) og Opfostringshuset (op- rettet 1753) drages med ind i Kredsen. Man haabede paa ad • denne Vej at faa Fattigudgifterne formindskede og den inden- landske Industri forøget. Der opstod henimod Aarhundredets Slutning Arbejdshus paa Arbejdshus i Kjøbenhavns forsk]ellige Sogne, og da Byens Fattigvæsen 1799 ordnedes under een Direk- tion, var mellem de Kommissioner, ved hvilke Bestyrelsen skete, Industrikommissionen ikke den mindst vigtige. Hvad man tilsig- tede, er godt, men noget overdrevet udtrykt i Joh. Fr. Gades »Patriotiske Oplysninger om Handelens og alle Næringsvejenes Hinder og Forfremmelse i de danske Stater« (II, 1787). Efter ham burde alle Penge, der gives til gudeligt Brug, anvendes til Arbejdsskoler for fattige Börn, og disse Skoler, der ikke maatte kaldes Börne- eller Tugthuse, skulde gjÖres »ærværdige« ved hæderlige Navne, medens samtidigt de rigeste og anseteste Borgere gratis skulde styre dem som Administratorer eller For- standere. Derved vilde alle ledige Hænder tillokkes, og de paa denne Maade opdragne Fattige vilde blive Landet »til en vissere Skat end Perus Sølvminer«. Et saadant Resultat blev — selvfølgelig — aldrig naaet, og se vi tilbage paa, hvad den med Kristian IV’s Børnehuse begyndte Bevægelse har bragt Haandværket, da er det navnlig, at Niveauet for dettes Drengerekrutering blev sænket og der- ved ogsaa Drengenes Oplærelse. Fattigvæsenets Drenge, som Mesterne fik særlig Myndighed over, behøvede man ikke at tage Hensyn til. Og det er saare karakteristisk, at samtidigt med at det (1708) paalægges Oldermanden og de to ældste Mestere i det Lav, der har faaet en Rasphusdreng som Lær-