Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

38 BEVÆGELSEN VOXER. Fattiges Tolk«, som Wessel kalder ham, stiftede 1771 ikke mindre end 5 Friskoler for fattige Börn, 1775 den endnu be- staaende Gratistskole og 1776 to »Indfødsskoler«. 1785 stif- tedes Selskabet for Borgerdyd, der 1787 oprettede en Borger- dydskole, samme Aar aabnede Efterslægtselskabet sin Skole, og endnu kan nævnes som Resultater af Tidens Bestræbelser den Schuboeske Skole, det von Westenske Institut, Hofpræst Christianis Skole o. s. v. Og Skolerne støttedes paa forskjellig Maade. Et 1793 oprettet »Selskab for den gode Opførsel og Flid« havde som Formaal at uddele Præmier til Eleverne i det Schuboeske In- stitut, men 1795 skiftede det Navn. Som »Selskabet til Ung- dommens Forædling« satte det sig, som det synes, större Opgaver, og i Begyndelsen af 1798 opstaar af det »Selskabet til unge Haandværkeres Dannelse«, hvad der karakteristisk viser den opdragende Bevægelses store Rækkevidde. Den blev ikke staaende ved de øvre Lag, ikke ved Sagen i Almindelig- hed, den gik ind paa specielle Opgaver og vilde gjærne skabe just de Institutioner, som svarede til de enkelte Klassers Be- hov, og Haandværkerklassen maatte nødvendigvis gjöre sig gjældende som endog særlig trængende i denne Henseende. Dertil var Følelsen af dens lave Stilling og Utilfredsheden med Lavsforfatningen i det Hele altfor stor. Og dette er da den anden, den negative Vej, ad hvilken Almenheden bragtes til at interessere sig for Haandværkerne. Utilfredsheden kan forfølges tilbage til det 16de Aarhun- drede. 1526 ophæver Frederik I samtlige Lav, som dog hur- tigt træde i Kraft igjen; Kristian Ill’s Regering er en stadig Kamp med Lavene, og Kristian IV hæver, som vi ovenfor