Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

 54 FORSLAG TIL ET HAANDVÆRKERINSTITUT. Selskabs Prisopgave, vare karakteristisk nok kun 3 danske, de 6 andre vare tyske, og den væsentligste Danske, Begtrup, øste som nævnt af en tysk Kilde. Ja han maatte efter For- holdene naturligt gjöre det, saaledes som det bl. A. fremgaar af Bårens’ ovennævnte Skrift. Ogsaa han berömmer det hamburgske Selskab. Hans Livs eneste Udenlandsrejse havde været fra Kjøbenhavn til Hamburg, og hvad han under et 6 Ugers Ophold dér »lærte i Fattigvæsenets Fag, var betyde- ligt«. Saaledes lyder hans egne Ord, og naturligvis var han ikke bleven staaende ved Fattigvæsenet. Vor sociale Udvik- ling havde mere eller mindre tysk Grund under Fødderne, og det kommer derfor ikke overraskende, at det første prak- tiske Skridt fra privat Side til Fremme af en almindelig Haandværkerundervisning trods det fra anden Side gjorte Ar- bejde kommer fra en af Kjøbenhavns den Gang saa talrige tyskfødte og tyskdannede Mænd. Efter at have modtaget og bedömt de ni Prisafhandlin- ger, nedsatte Haandværkerdannelses-Selskabet en ny Komite bestaaende af Assessor Barens, Hofpræst Christiani, Professor Gamborg, Assessor Horn og Bjergværksejer Schnell. Men inden disse Mænd gik til at udarbejde en virkelig Plan for det saa længe eftertragtede Haandværkerinstitut, ønskede de at forelægge Selskabet et Udkast. Det skete i September 1799, og Planen eller rettere »Grundlinier til en Plan«, som de kaldte den, fremkom først i 1801. Der arbejdedes, som det synes, kun langsomt, og inden der kunde paavises selv det mindste Resultat af dette Arbejde, stod de Massmannske Søndagsskoler som en frodig Virkelighed.