Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

5 6 MASSMANNS SØNDAGSSKOLER. tidens Borgerrepræsentanter, ja Halvdelen af disse skal frem- tidigt være »Kunstnere, Fabrikører eller Haandværkere«. Det er den saa længe ønskede Höjnelse af Haandværker- standen, som herved indledes. Selvfølgelig kunde Virkningen dog først komme lidt efter lidt, men at det her gjorte Skridt vilde bære Frugt, fik strax ligesom en Bekræftelse ved Pastor Massmanns ovenfor nævnte, samtidige Opraab. Det offentlige og det private Initiativ mødtes paa en betydende Maade. Massmann var en ung, 34aarig Mand. Som født i Hei- ligenhafen havde han studeret i Kiel og Jena og var 1789 kommen til Kjøbenhavn som Huslærer hos Grev A. P. Bern- storff, hvis Indflydelse det sikkert skyldes, at han 1793 ^ev Præst ved Frederiks tyske Kirke paa Kristianshavn. Som det fremgaar af hans Dedikation af et Par smaa gudelige Taler til hans Forældre (Betrachtung über den Nutzen der Leiden, 1791; Betrachtung über die Dankbarkeit gegen Gott, 1792), var han en kjærlig og trofast Sön, men selve Talerne ligesom den Vægt, han i sin Tiltrædelsesprædiken (1793) lægger paa »Retskaffenhed og Dyd«, viser, at han fuldt tilhørte Tidens »oplyste« Rationalisme. Efter den skulde Religionen række den timelige Lykke Haanden, Præsterne skulde arbejde i det socialt Nyttiges Tjeneste, Skolen var nok saa vigtig som Kirken. Og i Overensstemmelse hermed er det, at Massmann med Beklagelse ser Haandværkernes saa ofte ulæselige og uforstaaelige Regninger, der godtgjöre, at de mangle visse for en Borger nødvendige Færdigheder. Det maa afhjælpes. Og saa udvikler han en saadan Virksomhed, at han den 21. Marts 1800 kan tilraabe Offentligheden: »Forstanderne for Friede- richs-Kirkes Skole paa Kristianshavn have fattet det Forsæt