Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893

 Ql r 76 KUNSTAKADEMIET. I Tegninger og Gewölfter; nu faar Lavet en Hoben Mestere, som ikke aleneste ere skadelige for dem selv, men endog for det Almindelige. Akademiet tog med godt Mod fat paa et stort Reform- arbejde, som imidlertid ikke behagede overalt. Magistraten, der tidligere havde staaet som Lavenes eneste Foresatte, følte sig fornærmet, og som vi ovenfor have set, gav den det til- kjende i forskjellige skriftlige Udtalelser, som Akademiet be- svarede med stor Kraft. »Det er ubegribeligt«, hedder det saaledes i en Skrivelse fra det til Kancelliet, »hvorfor Magi- straten paastaar, at Haandværkerne skal vedblive deres gamle Sædvaner, og af hvad Aarsag de stride imod de Forbedringer, som Hs. kgl. Majestæt isærdeleshed derudi ønsker at maatte tilvejebringes og som expresse er paalagt og anbefalet Aka- demiet«. I alt Fald tilsyneladende faldt Magistraten dog til Ro, men selvfølgelig havde dens Optræden Indflydelse paa Lavene, der langtfra holdt af at blive rystede ud af deres gamle Folder. 1777 maa Guldsmedelavet alvorligt erindres om, at Akademiet adskillige Gange har fundet, at de indsendte Tegninger ikke alene vare tegnede af en og selvsamme Haand, men endog næsten altid havde en og samme Form og en og selv samme Kulør af Emalje. 1786 tilskrives Snedkerne, at Lavet maa se til, at Tegningerne i Fremtiden ikke alene blive gjorte med mere Flid, men ogsaa at der bliver vist mere Smag og Variation i Formen. Og Malerne ere i 1790 ikke komne videre, end at de andrage om at maatte blive ved det traditionelle »historiske« Maleri som en Del af Mesterstykket, idet de foregive, at Mesternes Antal vilde altfor meget for- øges, dersom de af Akademiet ønskede »Ornamenter« traadte