Bidrag til dansk Haandværkerundervisnings Historie
Ved Det Tekniske Selskabs halvhundreaarige Jubilæum den 18. september 1893
Forfatter: Camillus Nyrop
År: 1893
UDK: 373.62(489)(09) Tek
DOI: 10.48563/dtu-0000148
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PAATÆNKT TEGNEVÆRK.
87
kunde vide, hvorvidt Avtor vilde billige dette Efterstik af
Originalkobbere, som vare hans Ejendom«. Men derfor gav
Lahde ikke tabt. I Oktober 1815 er han igjen fremme med
sit Værk. Og nu hedder det, at Akademiet »erkjender For-
fatterens gode Hensigt med dets Udgivelse og anser det for
nyttigt og skikket til at bruges i den private Undervisning
og Instituter«, men der staar, betegnende nok, Intetsomhelst
om, hvorvidt det selv kunde eller vilde bruge det.
Tiden kjendte forøvrigt et andet Forsøg paa at fremkalde
et »Elementafværk for Tegneskoler«. I Januar 1812 forelagde
Malermester N. J. Bredal Akademiet en Del Prøveblade til et
saadant. De fremkom med en Anbefaling fra »Selskabet
for indenlandsk Kunstflid«, men efter Akademiets Mening
vare de kun »ret gode«, ikke at tale om at 5 Blade vare
»smagløse og fortegnede«. Værket udkom ikke.
Men var det udkommet, havde det sikkert kun været
endnu et Bidrag til, hvad Tiden praktisk øvede paa Tegne-
kunstens Omraade, en Anvisning, hvorefter en Række Elever
kunde lære at kopiere en Fortegning. Höjere naaede man
nemlig ikke, skjöndt Lahde et Sted kalder det at tegne efter
Naturen for »den eneste Vej til fuldkommen Uddannelse«.
Og selv Akademiet var sikkert i væsentlig Overensstemmelse
med Tiden. Det tidligere nævnte »brusende Skjæggehoved«
er i saa Henseende et vej visende Fyrtaarn, og i ethvert Til-
fælde tör det antages, at dets Undervisning kun var anlagt
paa at danne Kunstnere. Det Preislerske Tegneværk gik
udelukkende i den Retning, og det afAbildgaard projekterede
har sikkert ikke tilsigtet nogen Forandring paa dette Punkt.
Om nogen til Haandværkets Fremme særlig planlagt Under-