Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98 TRÆNGSLERNES TID
blive et ganske godt Aktiv. Hellere end at lade Firmaet gaa fallit,
syntes det derfor at være en i alle Maader naturlig Udvej at ind-
løse de andetsteds lombarderede Telegraf-Aktier, tage dem i haand-
faaet Pant til Sikkerhed for Firmaets Gæld og iøvrigt lade dette
likvidere sin Gæld til Banken under dennes Kontrol.
Det vil alle Dage kunne omtvistes, hvorvidt denne Tietgens
Betragtning var uangribelig korrekt, naar man udelukkende stiller
sig paa Bankens Standpunkt. Tietgen udtalte selv halvandet Aar
senere i Bankraadet, at han »ikke var vis paa, om ikke hans
Stilling til et andet Selskab (Telegraf-Selskabet), for hvilket det
den Gang ikke var ønskeligt, at betydelige Beløb Aktier realiseredes
å tout prix, kan have influeret paa hans Opfattelse«. Det hørte
imidlertid til Tietgens Væsens-Ejendommeligheder, at det i -Øje-
blikket altid stod saaledes for ham, som om det, der just passede
ham — vel at mærke ikke qna Privatperson, men som sine
Foretagenders Fader — ogsaa af almene Grunde var det Rig-
tige. Han kunde umulig have forenet saa mange forskelligartede
Interesser i sin Person og som Helhed varetaget dem alle vel,
hvis han havde været optagen af ængstelig at vaage over, at det
ene Selskab i Sammenløbet endelig ikke kom til at træde det
andet paa Tæerne. Den, om man vil: naive Maade, hvorpaa
han betragtede alle de Foretagender, der stod under hans Ledelse,
som hørende sammen i et udeleligt Interesse-Fællesskab, blot
fordi de jo allesammen gik op i ham som i en Generalnævner,
var netop hans store Styrke. Naar man spørger, hvorfor han har
udrettet saa meget mere end de fleste Andre, saa turde maaske
netop Hemmeligheden være den, at han ikke var splidagtig med
sig selv og derfor heller ikke let kunde falde paa, at der kunde
blive Tale om Strid i hans Rige.
Hertil kom nu endvidere, at de Forretnings-Aktiver, som
det paagældende Firma laa inde med, alle var af den Natur, at
deres Værdi afhang af en rolig og stilfærdig Afvikling. Og i saa
Henseende maa man jo stadig huske paa, at Tiderne vedblivende