Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1907

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 061.5(489)Pri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 188 Forrige Næste
98 TRÆNGSLERNES TID blive et ganske godt Aktiv. Hellere end at lade Firmaet gaa fallit, syntes det derfor at være en i alle Maader naturlig Udvej at ind- løse de andetsteds lombarderede Telegraf-Aktier, tage dem i haand- faaet Pant til Sikkerhed for Firmaets Gæld og iøvrigt lade dette likvidere sin Gæld til Banken under dennes Kontrol. Det vil alle Dage kunne omtvistes, hvorvidt denne Tietgens Betragtning var uangribelig korrekt, naar man udelukkende stiller sig paa Bankens Standpunkt. Tietgen udtalte selv halvandet Aar senere i Bankraadet, at han »ikke var vis paa, om ikke hans Stilling til et andet Selskab (Telegraf-Selskabet), for hvilket det den Gang ikke var ønskeligt, at betydelige Beløb Aktier realiseredes å tout prix, kan have influeret paa hans Opfattelse«. Det hørte imidlertid til Tietgens Væsens-Ejendommeligheder, at det i -Øje- blikket altid stod saaledes for ham, som om det, der just passede ham — vel at mærke ikke qna Privatperson, men som sine Foretagenders Fader — ogsaa af almene Grunde var det Rig- tige. Han kunde umulig have forenet saa mange forskelligartede Interesser i sin Person og som Helhed varetaget dem alle vel, hvis han havde været optagen af ængstelig at vaage over, at det ene Selskab i Sammenløbet endelig ikke kom til at træde det andet paa Tæerne. Den, om man vil: naive Maade, hvorpaa han betragtede alle de Foretagender, der stod under hans Ledelse, som hørende sammen i et udeleligt Interesse-Fællesskab, blot fordi de jo allesammen gik op i ham som i en Generalnævner, var netop hans store Styrke. Naar man spørger, hvorfor han har udrettet saa meget mere end de fleste Andre, saa turde maaske netop Hemmeligheden være den, at han ikke var splidagtig med sig selv og derfor heller ikke let kunde falde paa, at der kunde blive Tale om Strid i hans Rige. Hertil kom nu endvidere, at de Forretnings-Aktiver, som det paagældende Firma laa inde med, alle var af den Natur, at deres Værdi afhang af en rolig og stilfærdig Afvikling. Og i saa Henseende maa man jo stadig huske paa, at Tiderne vedblivende