Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

118 TRÆNGSLERNES TID lille Dyrs Vold — og naar det kommer til Stykket, saa bliver der slet ikke noget af det saa prægtigt begyndte Eventyr, naar det lille Dyr ikke vil, eller det bliver Eventyret om en Edderkop med en rød Prik paa det ene Følehorn. Eventyrets Fe havde givet Tietgen en Tryllestav, en Pilevaand, der fik. Velstands Kilder til at sprudle frem, hvor han peged’. Men nu syntes det, som Edderkoppen havde forvandlet den guddommelige Ønskekvist: hvor han nu svinged’ den, viste der sig kun at være Dyndvulkaner, hvoraf der vælded’ frem et Uføre af Vanskeligheder, Genvordigheder og snav- sede Rygter. Denne underlige Mistillid øgede endyderligere de tilstede- værende Vanskeligheder paa alskens Vis. Det kunde endda være ligegyldigt, at det i Folkesnak blev en udbredt Talemaade: »nu skulde Tietgen blot gaa hen og dø, saa skal De se, hvor det ram- ler altsammen.« Man havde den naiveste Forestilling om, at hans Foretagender hang ligesom Perler paa en Snor: En behøvede blot at klippe Traaden over, saa dryssed’ de af allesammen den ene efter den anden. Naturligvis vidste man i Børskredse bedre Besked. Men just derfor kunde det ögsaa her kun forklares som Resultatet af løse Stemnings-Udslag, naar Privatbankens Aktier stadig gik ned og ned i Kurs. I Løbet af 1875 var de allerede faldne fra i373A til 122, altsaa ialt i53A Points — i 1876 faldt de efterhaanden endnu stærkere og naaede tilsidst ned i 6 Points under Pari, altsaa et yderligere Fald paa 28 Points. Med Telegraf-Aktier gik det, man kunde fristes til at sige: selvfølgelig omtrent ligesaa galt. Efter en mindre Stigning først paa Aaret blev de med en kortvarig Afbrydelse midtsommers ved at falde og falde: fra 155V2 Kr. i Januar sank de efterhaanden til 130 Kr. i November — og var altsaa dermed nu ikke stort mere værd i Kroner, end de i sin Tid var bievne købte for i Dalere. Da der samtidig Aaret igennem herskede stor Pengeknaphed, hvorunder Diskontoen efterhaanden steg til 6 å 7 pCt., foregik