Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

120 TRÆNGSLERNES TID rolig lade Beholdningen ligge, til man kunde realisere den til Pari. Gennemgaaende var dog de øvrige Bankraadsmedlemmer stemte for, at Salg forsøgtes saa hurtigt, som nogenlunde ske kunde. Til kritiske Revisorer valgtes Grossererne A. E. Hiort 02 I- H. Mannheimer — og Valget kunde sikkert ikke have været bedre. Der gaves ikke i hine Aar paa Kjøbenhavns Børs to Mænd, som kunde sættes over disse tvende i Ry for rodfæstet Hæder- lighed, redelig Upartiskhed og upaavirkelig Selvstændighed. En bedre Borgen for, at Alt ej alene blev prøvet grant og nøje, men eftervejet og vurderet paa Samvittighedsfuldhedens fineste Guld- vægt, havde umulig kunnet faas. Paa sin Side sørgede da ogsaa Direktionen gennem Damm for, at alle Kort blev lagt dem aabne paa Bordet, saa de virkelig kunde faa Indseende i Alt. Den af disse Revisorer afgivne Beretning blev oplæst paa Generalforsamlingen den 11. April 1877 og virked’ til en vis Grad ogsaa beroligende. Det fremgik nemlig heraf, at den med Aars- beretningen offentliggjorte Balance gav et i alt væsentligt rigtigt Billede af Bankens øjeblikkelige Stilling, idet Revisionen kun paa trende Punkter tog Forbehold overfor Evalueringen af forskellige Poster af Aktiver, deriblandt med Hensyn ti] de 13,000 Stkr. Telegraf-Aktier, hvor der efter det alt ovenfor nævnte kunde være Tale om en anden Opgørelsesmaade, der forringede denne Be- holdnings Værdi med ca. x/2 Mill. Kr. Ikke desto mindre forløb Generalforsamlingen højst ubehage- ligt, og navnlig mod Tietgen faldt Angrebene tætte og hvasse. Det var ikke heldigt, hævdedes det fra Oppositionens Side, »at en Mand, der med sit mægtige Geni satte saa kolossale Fore- tagender i Gang, tillige var Direktør i en Bank, idet han let kunde komme til at holde mere af det ene af sine Børn end det andet.« Med stor Harme afviste Broberg som Bankraadets For- mand dette »Vink« om at afskedige Tietgen, dertil satte man ham altfor højt. — Tietgen selv maatte give en udførlig Frem-