Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TRÆNGSLERNES TID 121
stilling af, hvorledes Banken var kommen i Besiddelse af de
mange Telegraf-Aktier, en Fremstilling, som iøvrigt kom til at
lyde usikker og famlende i Modstandernes Øren. Det var saa-
ledes faktisk urigtigt og lød mistænkeligt, naar han meddelte,
at Direktionen i 1872 var skredet ind imod det oftere omtalte
Firma i Anledning af den Kredit, Banken havde ydet det, fordi
der gik Rygter om, at det paagældende Firmas Ihændehaver
havde købt en Del Telegraf-Aktier — paa det daværende Tidspunkt
i det nævnte Aar kunde dette fornuftigvis ikke have forfærdet
Tietgen særlig, Papiret nød netop da en Tillid fra alle Sider, som
skulde synes urokkelig. Som ovenfor oplyst, var dette ej heller
den virkelige Grund til Direktionens »Indskriden« i 1872: første
Gang fandt denne Sted som Følge af Firmaets for stærkt voxende
Vexel-Gæld, anden Gang paa Grund af dets ligefremme Trusel
om Betalingsstandsning. Ved den kortere Omtale, som Tietgen
paa Generalforsamlingen Aaret i Forvejen havde gjort den samme
Sag til Genstand for, havde han desuden brugt det Udtryk, at
Banken overtog Aktiver, der forefandtes hos en uvederhæftig De-
bitor og »den Kreds af Mænd, der i Forening med ham var en-
gageret overfor Banken.« Tietgen havde dermed aabenbart sigtet
til, at forskellige af Firmaets Forretningsforbindelser i Provinserne
og Sverige var gaaet ind paa at endossere eller acceptere Vexler for
det og derved havde sat det i Stand til at erhverve Kontanter, som
Firmaet saa brugte til sine Aktieindkøb — hvad maaske de paa-
gældende Forbindelser ej har været fuldstændig uvidende om.
Denne Oplysning var imidlertid fra Oppositionens Side bleven
opfattet som en Slags Indrømmelse af, at Firmaets Indehaver
havde været Repræsentant for et »Konsortium« af Spekulanter,
og paa den nu omtalte Generalforsamling blev det derfor hævdet,
at Tietgen jo alt forrige Aar havde maattet ligefrem tilstaa, at
der stod et »Konsortium« bag ved Indehaveren, følgelig maatte
man have flere Personer, maaske endog Banken særdeles vel