Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
122
TRÆNGSLERNES TID
kendte og nærstaaende Personer, at holde sig til.*) Tietgen be-
nægtede nu vel dette: en Trassent, en Acceptant og en Endos-
sent kunde han dog umulig have benævnt med Udtrykket Kon-
sortium, saa meget mindre som Ingen bedre end han vidste, at
der ingenlunde var Tale om nogen »fingeret« Person, men kun
om »denne enkelte bestemte Mand« og hans af egen Drift plan-
lagte og paa egen Regning og Risiko gennemførte Spekulation*).
Men først da Etatsraad Melchior, som under Brobergs Forfald
havde været Bankens Ordfører paa Generalforsamlingen i 1876,
bestemt havde erklæret, at Ordet »Konsortium« ikke var blevet
brugt, lod man dette Angrebspunkt falde. En Opponent resu-
merede imidlertid de mange Modvilliges Indtryk af Tietgens
upræcise Fremstilling derhen, at han i hvert Fald havde »Skinnet
imod sig.« Broberg frelste dog heroverfor Situationen ved med
Indignationens Styrke at svare, at det dog vel var almindelig
anerkendt, at man aldrig maatte dømme efter Skinnet — Skinnet
var som Folkegunst, der den ene Dag hæver en Mand til Sky-
erne og den næste styrter ham i Rendestenen. Alle de store
Foretagender, som Tietgen havde sat i Værk, havde netop altid
haft deres Udspring i hans Interesse for Privatbanken — det kendte
Ingen nøjere end han, Broberg.
Hermed slap man for denne Gang igennen Generalforsam-
lingen uden Mén. At Tilliden ej alene til Tietgen, men ogsaa
*) Der blev ikke paa selve Generalforsamlingen fremsat nogen aabenbar Sigtelse
mod Tietgen for at have »staaet bag ved« Spekulationen, men Mand og Mand
imellem var i hine Dage denne Beskyldning ret almindelig. Til Bedømmelse
af dette os her uvedkommende, men i sig selv saa interessante psykologiske
Spørgsmaal skal det blot oplyses, at efter hvad Privatbankens Arkiv indeholder
herom, kan det paa Grundlag af private Breve og under Edstilbud afgivne Er-
klæringer (bl. a. fra det paagældende Firma selv) slaas fast som utvivlsomt, at
vedkommende Firmas Indehaver paa ingen Maade har været »Straamand for
eller benyttet« af C. F. Tietgen — denne har »ingensinde opfordret eller ani-
meret ham til at købe Telegraf-Aktier« — endsige selv »haft nogen Del« i
denne Spekulation.