Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

V. N' aar man nutildags fra Taarnhøjden af Privatbankens grund- murede Velstand, omslynget af de Tietgen’ske Foretagenders frodigt-skønne Krans, skuer tilbage over hine Trængslens Aar, tror man næppe sine egne Øjne: at een Gang al denne Sundhed og Styrke har været truet paa Livet af saa meget Vanheld og Rænke- spil. De siden disse fjerne Dage henrundne Aar har forlængst godtgjort, hvor oprørende meningsløst det havde været, om hin paa Smaalighed og Snusfornuft grundede Opposition havde tvunget Banken i Knæ, endsige faaet Lov og Lejlighed til at ramme dens Livsnerve. Saa længe Angrebene blot rettedes mod Tietgen, var de far- lige nok. Thi om end Tietgen var Tietgen, saa var han dog kun en Enkeltmand, en Person, og langt større Mænd end han har maattet vige, for at den Samfunds-Institution, hvortil de var knyttede, derved kunde bestaa. Hvor stor Hengivenhed og Be- 9