Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1907

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 061.5(489)Pri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 188 Forrige Næste
PRIVATBANKENS STIFTELSE ) Det samme gjaldt ikke mindre M. G. Melchior, der i 1845 var bleven Chef for det gamle, alt da højt ansete Handelshus Moses & Søn G. Melchior, og i 1849 indtraadt som yngste Med- lem i Grosserer-Societetets Komite.- Moritz Gerson Melchior var en varsom og vennesæl Mand, saare sagtmodig, just derfor skikket til at lede, være forrest i Laget. Han var i mange Maader af usæd- vanlig stort Menneske-Værd, men altfor Lidet deraf lod sig med Fordel udbringe til Markeds-Pris. Med andre Ord: trods sine rige Evner havde han altid Vanskelighed ved at gøre sig fuldt ud gældende; thi han manglede Hensynsløshedens Gave. Tietgen sagde senere om ham: »Der er Stof i Melchior til en stor Mand, men han ser sig altid ængstelig for, om der er Plads«. Dog den Gang, saa kort efter Otteogfyrre, saa længe før Bismarcks, Milliard- svindelens og de amerikanske Pengematadorers Dage, var det endnu et Fortrin at være, som Melchior var: mild og fin, paa en Gang elskværdig og fornem. Til Stede ved hin Lejlighed var ogsaa Grosserer M. E. Han- nover, Indehaver af en efter Datidens Forhold betydelig Penge- og Kommissions-Forretning. Martin Emil Hannover havde i 1853 ægtet D. B. Adlers Svigerinde, en Datter af den rige Londoner- Banquier John Raphael, og derved erhvervet sig Formue. Han var en særdeles dygtig Mand og nød, til Trods for han den Gang ikke var mere end 30 Aar gammel, allerede megen Anseelse paa Kjøbenhavns Børs. Men medens alle Privatbankens øvrige Stiftere i den følgende Tid kom til at spille store, selvstændige Roller i det offentlige Liv, døde Hannover allerede i Efteraaret 1857 og gaar dermed ud af Sagaen. Som den sjette og sidste af Forretningsmændene, men sikkerlig ej den mindste, skal endelig nævnes O. B. Suhr, der netop den i. Januar s. A. var indtraadt som Chef i Firmaet J. P. Suhr & Søn. Alene dette gav ham Baggrund og Relief. Samtiden kendte intet dansk Handelshus, som stod over J. P. Suhr & Søn i Magt og Ry, en mere samfundstryg Position kunde derfor en Købmand den Gang 1*