Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907
Forfatter: Jul. Schovelin
År: 1907
Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 158
UDK: 061.5(489)Pri
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
PRIVATBANKENS STIFTELSE )
Det samme gjaldt ikke mindre M. G. Melchior, der i 1845
var bleven Chef for det gamle, alt da højt ansete Handelshus
Moses & Søn G. Melchior, og i 1849 indtraadt som yngste Med-
lem i Grosserer-Societetets Komite.- Moritz Gerson Melchior var
en varsom og vennesæl Mand, saare sagtmodig, just derfor skikket
til at lede, være forrest i Laget. Han var i mange Maader af usæd-
vanlig stort Menneske-Værd, men altfor Lidet deraf lod sig med
Fordel udbringe til Markeds-Pris. Med andre Ord: trods sine
rige Evner havde han altid Vanskelighed ved at gøre sig fuldt ud
gældende; thi han manglede Hensynsløshedens Gave. Tietgen
sagde senere om ham: »Der er Stof i Melchior til en stor Mand,
men han ser sig altid ængstelig for, om der er Plads«. Dog den
Gang, saa kort efter Otteogfyrre, saa længe før Bismarcks, Milliard-
svindelens og de amerikanske Pengematadorers Dage, var det
endnu et Fortrin at være, som Melchior var: mild og fin, paa en
Gang elskværdig og fornem.
Til Stede ved hin Lejlighed var ogsaa Grosserer M. E. Han-
nover, Indehaver af en efter Datidens Forhold betydelig Penge-
og Kommissions-Forretning. Martin Emil Hannover havde i 1853
ægtet D. B. Adlers Svigerinde, en Datter af den rige Londoner-
Banquier John Raphael, og derved erhvervet sig Formue. Han
var en særdeles dygtig Mand og nød, til Trods for han den Gang
ikke var mere end 30 Aar gammel, allerede megen Anseelse paa
Kjøbenhavns Børs. Men medens alle Privatbankens øvrige Stiftere
i den følgende Tid kom til at spille store, selvstændige Roller
i det offentlige Liv, døde Hannover allerede i Efteraaret 1857 og
gaar dermed ud af Sagaen.
Som den sjette og sidste af Forretningsmændene, men sikkerlig
ej den mindste, skal endelig nævnes O. B. Suhr, der netop den
i. Januar s. A. var indtraadt som Chef i Firmaet J. P. Suhr & Søn.
Alene dette gav ham Baggrund og Relief. Samtiden kendte intet
dansk Handelshus, som stod over J. P. Suhr & Søn i Magt og Ry,
en mere samfundstryg Position kunde derfor en Købmand den Gang
1*