Privatbanken i Kjøbenhavn
1857-1907

Forfatter: Jul. Schovelin

År: 1907

Forlag: Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 158

UDK: 061.5(489)Pri

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 188 Forrige Næste
PRIVATBANKENS STIFTELSE 7 ved Kilcock. Hans ældre Broder Philip (f. 1766) var i 1780 kom- men til Kjøbenhavn og havde faaet Ansættelse hos en Købmand, hvis Hustru var en Veninde af hans Moder, Kitty, f. O'Reilly. Philip Ryan groede fast i den fremmede By, skabte sig en pæn Forretning og tog derfor i 1798 sin da femtenaarige Broder George over til sig. Kort efter døde han, og George kom saaledes ret hovedkulds ind i nye og vanskelige Forretningsforhold. Men han havde megen medfødt Købmandssnille, forstod at ud- nytte sit engelske Sprog til at skaffe sig gode Forbindelser i England, fik herfra i Tidens Løb, navnlig dog efter 1848, store Consignationer og samlede sig en betydelig Formue. Firma-Anseelse, Formue og selvvunden Hæder — C. A. Broberg raadede over alle disse Tre. Han var Søn af den vel- agtede og velstaaende Købmand, Christian Mortensen Broberg, og blev, efter først at have taget Studenterexamen og været paa Uden- landsfærd, i sit 24. Aar optagen som Kompagnon i Faderens Forretning, der herpaa (1835) førte Firmanavnet Chr. Broberg & Søn. Efter i 1843 at være bleven Medlem af Grosserer-Societetets Komite, 1844 Repræsentant i Nationalbanken, kastede han sig i Midten af Fyrrerne med Iver ind i det offentlige Liv, blev Borgerrepræsentant og Rigsdagsmand og var en levende interesseret Deltager i de følgende ti Aars store politiske og nationale Be- givenheder. I 1852 blev han ved Faderens Død Ene-Indehaver af den allerede da store Forretning, som han derefter i den føl- gende Tid maatte hellige det meste af sin Kraft. Men for Christian August Broberg var der ej heller nogen Modsætning imellem det offentlige Livs (i alt Fald den Gang) saa højtspændte Idealkrav og de tilsyneladende saa snævert-egoistiske Fordringer, som Forretningslivet stiller sin Mand. For ham var Handel hverken Sjakren eller Aager, endsige Bonde-Fiffighed eller Pengepugeri, men en fin Beregningens Kunst, som kun den forstod ret at udøve, der vidste rent videnskabelig at gennem- skue Verdens-Økonomiens sindrige Mekanisme, den lovbestemte